Foreningen til "Den indre Mission" blev stiftet i 1853 og var en del af den kristne vækkelsesbølge, der var gået henover det danske samfund i første halvdel af 1800-tallet. Indre Mission ville gøre folk bevidst om deres dåb og kalde til et personligt kristenliv. I 1861 blev "Kirkelig Forening for den Indre Mission" dannet. Herved blev det understreget, at Indre Mission arbejdede indenfor folkekirkens rammer. Indre Mission er stadig i dag en betydelig kirkelig retning i folkekirken./Henning Nørhøj/