A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Jahve

Er det navn, som Gud afslører for Moses i ørkenen (Anden Mosebog 3,14). Her oversættes navnet ved "jeg er den, jeg er". I jødedommen anså man Guds navn for at være så helligt, at man ikke kunne sige det. Derfor omskrev man det med adonaj, der betyder herre. Dette følges i den danske oversættelse af Det Gamle Testamente. /Henning Nørhøj/

Jakob

Er søn af Isak og Rebekka og er den tredje stamfader til Israels folk. Jakob fik tolv sønner, der udgør navnene på Israels stammer. Det Gamle Testamente indeholder en fortløbende fortælling om Jakob, hans fødsel og erhvervelse ved list af førstefødselsretten fra broderen Esau. Om hans flugt, ægteskaberne med Lea og Rachel og hans sønners fødsel. Endelig hans rejse til Ægypten, hvortil sønnen Josef,  har kaldt ham og resten af familien på grund af en truende hungersnød. Her bliver Jakobs sønner til et folk, der ifølge den bibelske historie underkues for tilsidst at blive befriet under Moses førerskab. /Henning Nørhøj/

Jehovas Vidner

er en religøs bevægelse med baggrund i kristendommen. Den blev stiftet i 1881 under navnet Vagtårnets Bibel- og Traktatselskab. Bevægelsen er præget af stor missionsvirksomhed og forstår Bibelens beretnigner om de sidste tider rent bogstaveligt. Der er eksempler på, at bevægeslen har ment at kunne forudsige verdens ende med årtal og dato./Henning Nørhøj/

Jerusalem

Jerusalems navn kan muligvis bevidnes allerede fra begyndelsen af 2.årtusind før Kristus, medens en egentlig by dog først må formodes at være opstået omkring år 2000 før Kristus. Ifølge Anden Samulesbog 5, 6-12 erobrede kong David byen og gjorde den til sin hovedestad. I 587 før Kristus deporteredes størstedelen af Jerusalems befolkning til Babylon. Herefter kom byen under forskellige fremmede herredømmer. I romersk tid blev Herodes den Store konge i byen og det er hans by Jesus færdedes i. Da jøderne først i 66 efter Kristus og siden i 132-35 efter Kristus gjorde oprør mod den romerske overmagt, blev Jerusalem brændt og de fleste jøder forvist eller dræbt. Først da kejser Konstantin anerkendte kristendommen i 300-tallet fik Jerusalem en ny blomstringstid, men denne gang som en kristen by. /Nana Hauge/

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Også kaldet Mormonkirken. Kirkesamfundgrundlagt af Joseph Smith i USA i 1830. Kirken er i Danmark godkendt afkirkeministeriet som "Trossamfund og menigheder, der er inspireret afkristendommen", men altså ikke et egentligt kristent trossamfund. Mormonerne sidestillerBibelen med tre andre helligskrifter, nemlig "Mormons Bog","Lære og Pagter" og "Den Kostelige Perle". GrundlæggerenSmith regnes for en sand Guds profet. Desuden tror mormonerne ikke på Treenigheden,men er i stedet af den opfattelse, at Gud, Jesus og Helligånden er tre separatepersoner, der er i overensstemmelse med hinanden. Mormonkirken opfatter sig somden genetablerede kristne kirke, efter den oprindelige tro uddøde med de tolvapostle. /Christian Hjortkjær/

Jesus

Navnet betyder "Gud er frelse". Evangelierne i Det Nye Testamente fortæller om, at Jesus har bragt Guds endelige frelse til mennesker. Paulus udformer i sine breve en teologi om Jesus som den, der gennem sin lidelse og død har sonet den skyld, der lå over mennesker siden Adam og gennem sin opstandelse har overvundet døden skaffet frelse for mennesker. Der skelnes i dag mellem den kristne menigheds kristustro og den historiske Jesus. Forskningen i Jesu liv prøver at finde frem til hans egentlige forkyndelse og forståelse af sig selv. /Henning Nørhøj/

Jesusbønnen

Jesusbønnen eller hjertebønnen er en rytmisk kropslig bøn, der knyttes an til åndedrættet. Man bekender i Jeususbønnen, at man tror på Jesus Kristus . Det første led lyder ”Jesus Kristus, Guds Søn”. I andet led bekender man, at man ikke er fejlfri, og siger: ”Herre, forbarm dig over mine synder.” Jesusbønnen knyttes ofte til åndedrættet. Når man trækker vejret ind, påkalder man Jesus Kristi navn, og ved udånding beder man ham forbarme sig. Derved indånder man symbolsk Jesus Kristus, og ved udåndingen gives der slip på alt det, der kan være sort og mørkt i den enkeltes liv. I praksis beder man bønnen således: ”Jesus Kristus, Guds Søn” (indånding) ”Herre, forbarm dig over mig synder (udånding). /Kirsten Grube/

Jobs Bog

Dette skrift hører til en af de yngste i Det gamle Testamente og har navn efter hovedpersonen Job. Om Job fortæller bogen, at han var en retfærdig og from mand, der sættes på prøve, idet Satan af Gud får lov til at nedkalde alle mulige ulykker over ham. Job forstår ikke sin lidelse og går i rette med Gud. Jobs Bog er den af Bibelens bøger, hvor spørgsmålet om Guds retfærdighed behandles mest dybtgående./Henning Nørhøj/

Johannes Åbenbaring

Denne bog er den sidste i Det nye Testamente. Bogen består af en række syner og åbenbaringer, hvori forfatteren ser de sidste tiders kampe mod djævelen og Guds endelige sejr og den nye verdens komme i form af det nye Jerusalem. Johannes Åbenbaringsbog er blevet til i midten af 90erne og har den romerske kejser Domitians forfølgelse af de kristne i Lilleasien som baggrund. Bogens hensigt er at opildne de kristne menigheder til udholdenhed. Skriftet har navn efter apostelen Johannes./Henning Nørhøj/

Johannes af Korset

Johannes af Korset (1542-1591) var en digter, mystiker og teolog i 1500-tallets Spanien. Han var, sammen med Teresa af Avila, med til at reformere Karmeliterordenen. De karmeliter, som ikke ønskede fornyelse, ville ham til liv, og han blev derfor sat i isolationscelle i ni måneder i et afsidesliggende kloster. Det lykkedes ham senere at flygte, men i isolationscellen fik han nogle af de praktiske gudserfaringer, som han formidler i blandt andet skrifterne Bestigningen af bjerget Karmel og Sjælens dunkle nat. Johannes af Korset har i særlig grad beskæftiget sig med vejen mod foreningen med Gud i bøn – mod Kontemplationen. Foreningen med Gud er imidlertid ikke uden prøvelser. Johannes af Korset beskriver den tilstand, der går forud for mødet med Gud, som den mørke nat. En følelse af tomhed, tørhed, mørke, en forladthed af Gud. Tit opleves det, som om at Gud ikke hører ens bøn og ikke svarer på den. Johannes af Korset skelner mellem to stadier i den mørke nat: Sansernes nat og Åndens nat. I sansernes nat renses troen, så den ikke bygger på følelser, men kun håber på Gud. I åndens nat brændes alt selvisk ud af den, som nu har overgivet sig fuldstændig til Guds barmhjertighed. /Kirsten Grube/

Sider