Johannes af Korset (1542-1591) var en digter, mystiker og teolog i 1500-tallets Spanien. Han var, sammen med
Teresa af Avila, med til at reformere
Karmeliterordenen. De karmeliter, som ikke ønskede fornyelse, ville ham til liv, og han blev derfor sat i isolationscelle i ni måneder i et afsidesliggende kloster. Det lykkedes ham senere at flygte, men i isolationscellen fik han nogle af de praktiske gudserfaringer, som han formidler i blandt andet skrifterne Bestigningen af bjerget Karmel og Sjælens dunkle nat. Johannes af Korset har i særlig grad beskæftiget sig med vejen mod foreningen med Gud i bøn – mod
Kontemplationen. Foreningen med Gud er imidlertid ikke uden prøvelser. Johannes af Korset beskriver den tilstand, der går forud for mødet med Gud, som den mørke nat. En følelse af tomhed, tørhed, mørke, en forladthed af Gud. Tit opleves det, som om at Gud ikke hører ens bøn og ikke svarer på den. Johannes af Korset skelner mellem to stadier i den mørke nat: Sansernes nat og Åndens nat. I sansernes nat renses troen, så den ikke bygger på følelser, men kun håber på Gud. I åndens nat brændes alt selvisk ud af den, som nu har overgivet sig fuldstændig til Guds barmhjertighed. /Kirsten Grube/