A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Johannes Døber

Navnet på en omvandrende dommedagsprædikant, der ifølge Det Nye Testamente forstod sig selv som en forløber for Jesus. Ifølge de synoptiske evangelier døbes Jesus af Johannes døberen i Jordan, hvorefter han starter sit virke. Ifølge Johannesevangeliet bliver Jesus slet ikke døbt, men udpeget af Johannes Døber som Messias, Kristus. Efter få år som vandreprædikant blev Johannes Døber henrettet af Herodes Antipas, som på det tidspunkt var landfyrste i Galilæa og Peræa (det nuværende nordlige Israel). /Nana Hauge/

Johannesevangeliet

Er det fjerde evangelium, der afviger både i opbygning og sprog fra de tre første (Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet) Johannesevangeliet er også det yngste af evangelierne, det menes at være skrevet omkring år 100. Evangeliet lader Jesu offentlige virksomhed strække sig over mindst et par år, hvor de øvrige evangelier kun lader Jesus virke et års tid inden han tages til fange og henrettes. Johannesevangeliets sprog er også anderledes. Det er mere "filosofisk" end vi finder det i de andre evangelier. Traditionen udnævner den unge discipel Johannes til at være forfatteren. /Henning Nørhøj/

Jomfrufødsel

Både Mattæusevangeliet og Lukasevangeliet fortæller om Jesu fødsel som en jomfruelig undfangelse. Maria får bebudelsen mens hun endnu kun er forlovet med Josef. Det understreges, at hun ikke kender til en mand. Læren om jomfrufødslen videreudvikles i efterbibelsk tid, og skal naturligvis understrege det under, som det er, at Gud bliver menneske. Den katolske kirke fastholder jomfrufødslen som en vigtig læresætning, et dogme, hvilket også skal ses i sammenhæng med dyrkelsen af Maria. /Henning Nørhøj/

Jordan/Jordanfloden

Jordanfloden løber fra Hermonbjerget i det nordlige Palæstina og udmunder i Dødehavet. Jordanfloden er den eneste egentlige flod i Palæstina. I Det gamle Testamente fotælles det, at Moses ikke får lov til at vandre over Jordanfloden og ind i det forjættede land i forbindels med israelitternes indvandring. I Det nye Testamente fortælles, at Jesus bliver døbt i Jordanfloden.  Floden har givet navn til den modrne stat Jordan øst for det nuværende Israel./Henning Nørhøj/

Josef

Hebraisk personnavn. I Biblen er der flere ved navnet Josef. 1. Jacobs ældste søn med Rakel (Første Mosebog 30, 22-24), 2. Hærfører under makkabæeropstanden (Første Makkabæerbog 5,18 og 5,55.; Anden Makkabæerbog 8,22; 10,19), 3. Maria, Jesus mors, trolovede, af Davids slægt (Matthæusevangeliet 1,16, Lukasevangeliet 1,27; 2,4), 4. En broder til Jesus (Matthæusevangeliet 13,55, i Markus 6,3 kaldes han dog for Joses), 5. Josef af Arimatæa, velstående herre der efter Jesus død fik ham udleveret af Pilatus, og lod Jesus begrave i sin klippegrav (Matthæus 27,57), 6. Josef Barsabbas, en af de to disciple der kunne overtage Judas plads som discipel (Apostlenes Gerninger 1, 23), 7. Josef Barnabas, levit fra Cypern. Solgte, ifølge Apostlenes Gerninger 4,36, en mark og gav pengene til apostlene. /Charlotte K. Vestergaard/

Judas

Hebraisk navn. Personer med navnet Judas optræder flere steder i Biblen. 1. Judas Makkabæus, anfører i den religiøs-nationale opstand mod syrerne 167-161 før Kristus (Første Makkabæerbrev 3-9,2; Anden Makkabæerbog 7-13), 2. Søn af Simon Makkabæeren (Første Makkabæerbog 16), 3. Judas Galilæeren, oprørsleder for jøderne mod romerne i forbindelse med folketællingen år 6 efter Kristus (Lukasevangeliet 2,2), 4. Angiveligt en af de tolv apostle (Lukasevangeliet 6,16, Apostlenes Gerninger 1,13, Johannesevangeliet 14,22), men i Matthæusevangeliet 10,4 og Markusevangeliet 3,18 kaldes han Lebbæus og Thaddæus, det kan ikke siges om det er den samme, 5. En af de tolv apostle, Judas Iskariot (Matthæusevangeliet 10,4). Judas angav Jesus til myndighederne ved at afsløre hans skjulested (Matthæusevangeliet 26,14), 6. En af Jesus brødre (Matthæusevangeliet 13,55), 7. Kristen som Paulus boede hos i Damaskus efter sin omvendelse. /Charlotte K. Vestergaard/

Jul

Julen er efter påsken den mest centrale begivenhed i kirkeåret. Her fejrer kirken Jesu fødsel. Det er det tidspunkt i kirkeåret, hvor der afholdes flest gudstjenester i folkekirken og samtidig det tidspunkt, hvor kirken har det største antal kirkegængere. I Danmark fejres juleaften den 24. december, men det er juledag, altså den 25. december, hvor den kirkelige fejring af Jesu fødsel foregår. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at Jesus virkelig blev født den 25. december. Man begyndte først på beregninger af hans fødselsdato i 300-tallet. Tidligere havde man ikke anset fødselsdage for fejringsgrund, og tidspunktet for fejringen af Kristi fødsel daterede man så der var sammenfald med den romerske solhvervsfest. /Thomas Bank Møller/

Juleevangeliet

Kalder man populært Lukasevangeliets 2,1-14, fordi det er den tekst, der læses i kirken i julen. Juleevangeliet beretter hvordan den gravide Maria og hendes forlovede Josef, må rejse til Bethlehem i forbindelse med en folketælling. Da Maria og Josef ikke kan finde noget logi i Behlehem, sker det at Jesus fødes i en stald. Samtidig bekendtgøres det for de lokale hyrder, at det er Kristus, verdens frelser der er blevet født. Matthæusevangeliet har også en beretning om Jesu fødsel, mens de øvrige skrifter i Det Nye Testamente ikke nævner noget herom. /Nana Hauge/ 

Jøde

Et medlem af det jødiske folk også kaldet Israel. Jøde er altså både en national betegnelse og en religiøs. Som religiøs betegnelse bruges ordet først i og efter landflygtighedstiden i Babylon (587-539 før Kristi fødsel), hvor den israelitiske religion skifter fra at være en offerreligion til at koncentrere sig om Moseloven. Fra dette tidspunkt bruges betegnelsen jødedom. Ifølge den jødiske selvforståelse er man jøde af fødsel, det vil sige man er født jøde, såfremt moderen er jøde. Dog gives der mulighed for at blive jøde ved konvertering./Henning Nørhøj/

Jødekristen

Såfremt man som jøde omvender sig til kristendommen, er man jødekristen. Det gjaldt naturligvis for en stor del af de første kristne, at de var jødekristne til forskel fra hedningekristne. Ifølge Apostlenes Gerninger opstod der splid mellem de jødekristne og de hedningekristne, om hvorvidt de jødiske spiseregler, omskærelsen og renhedsforeskrifterne skulle overholdes i de kristne menigheder. Det blev de hedningekristnes form for kristendom, der i længden blev den sejrende. /Henning Nørhøj/

Sider