Oprindeligt blev ordet brugt om handelsfolk i almindelighed og om de fønikiske kystbyer i særdeleshed. Det overføres til at blive en betegnelse for det vestjordanske Palæstina og dette områdes befolkning.
I Det Gamle testamente fortælles det, at Noas søn Kam var stamfader til kana'anæerne. Betegnelsen kana'anærer, bruges i GT som regel om den ikke-israelske befolkning i området (Første Mosebog 12,6). Kana'anæernes religion(er) var frugtbarhedskulte, hvor man dyrkede overguden El og hovedguden Ba'al. Man ofrede i templer og på offerhøje, og de vigtigste højtider var festerne, hvor myter blev opført dramaturgisk. Kana'anæernes kultur og religion havde stor indflydelse på israelitterne. /Charlotte K. Vestergaard/