Er det græske ord for rettesnor eller målestok og betegner den samling af skrifter, som kirken regner for autoriseret og derved normgivende for tro, forkyndelse og lære. Det Nye Testamentes bøger fik kanonisk status i anden halvdel af 2. århundrede og blev endeligt stadfæstet som forpligtende norm for lære og forkyndelse i år 396. En gammeltestamentlig kanon havde kirken dog allerede langt inden den fik en nytestamentlig, idet den ældste kristne kirke overtog den hebraiske bibel som sit hellige skrift. /Nana Hauge/