Thomas Kingo (1634-1703) var en af 1600-tallets største salmedigtere. Som ung studerede han teologi samtidig med, at han begyndte at skrive digte. Han blev sognepræst i Slangerup i Nordsjælland, hvor han fortsatte med at skrive digte, men her tog han også for alvor fat på at udforme salmer. Han blev senere udnævnte til biskop i Odense og fik af kongen den opgave at udgive en salmebog til den danske kirke. Kingo blev først og fremmest kendt for sine morgen- og aftensalmer, hvoraf der er findes flere i den Den Danske Salmebog som f.eks. "Vågn op og slå på dine strenge" ( nr. 745) og "Rind nu op i Jesu navn" (739). Hans salmer er præget af storladne naturbilleder og livsglæde side om side med syndsbevidsthed og kald til omvendelse./Henning Nørhøj/