Navnet Kristus er en dansk gengivelse af det græske ord khristós, der igen er det græske ord for det hebraiske hammasía (messias). Kristus bruges i Det nye Testamente som navn eller titel for Jesus af Nazareth. Kristus betyder egentlig "den salvede" og anvendes i Det gamle Testamente om konger og præster. I århundrederne op imod år 0 fik ordet en mere snæver betydning. "Den salvede" blev således betegnelsen for en fremtidig frelserskikkelse, jøderne ventede ville komme. Jesus fik tilnavnet Kristus, fordi hans første tilhængere som var jøder, opfattede ham som netop den forløserskikkelse, Det gamle Testamente havde lovet dem. /Nana Hauge/