Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Katolske kirke, den

Katolsk (af gr. Katholikos, altomfattende) er oprindeligt betegnelsen for kirken som helhed. Det blev navnet på den vestromerske kirke med paven som overhoved ved det store skisma i 1054, da kirken delte sig i øst- og vestkirken. Den romersk-katolske kirke er i dag verdens største kristne kirkesamfund og dominerer i lande som Italien, Spanien, Portugal og Polen, samt i Latinamerika og delvis i Fillipinerne og Vietnam. /Nana Hauge/

Kejser Konstantin

også kaldet Konstantin den Store. Han var romersk kejser 306-337 e. Kr. Han gjorde kristendommen til tilladt religion i Romerriget og understøttede i praksis den kristne kirke. Han så kristendommen som en samlende faktor i det store romerske rige. kejser Konstantin lod sig først døbe på sit dødsleje./Henning Nørhøj/

Keruber

Betegnelse for bevingede væsener med enten to eller fire ansigter. Ifølge paradisfortællingen satte Gud to keruber til at vogte paradisets have efter udvisningen af Adam og Eva. /Nana Hauge/

Kerygma

Græsk ord der betyder budskab. Ordet bruges i Det Nye Testamente om det kristne budskab. Indenfor bibelforskningen er det den tekniske betegnelse for kortere sammenfatninger af Israels eller den kristne menigheds tro. /Nana Hauge/

Kildekritik

Betegnelse for forskningsmetode der forsøger at komme bagom endnu ældre kilder, der ligger til grund for eksisterende overleverede tekster. Kildekritikken havde indenfor bibelforskningen sin blomstringstid i det 19. århundrede. /Nana Hauge/

Kingo


Thomas Kingo (1634-1703) var en af 1600-tallets største salmedigtere. Som ung studerede han teologi samtidig med, at han begyndte at skrive digte. Han blev sognepræst i Slangerup i Nordsjælland, hvor han fortsatte med at skrive digte, men her tog han også for alvor fat på at udforme salmer. Han blev senere udnævnte til biskop i Odense og fik af kongen den opgave at udgive en salmebog til den danske kirke. Kingo blev først og fremmest kendt for sine morgen- og aftensalmer, hvoraf der er findes flere i den Den Danske Salmebog som f.eks. "Vågn op og slå på dine strenge" ( nr. 745) og "Rind nu op i Jesu navn" (739). Hans salmer er præget af storladne naturbilleder og livsglæde side om side med  syndsbevidsthed og kald til omvendelse./Henning Nørhøj/

Kirke

Kommer af det græske ord kyriakós, som betyder "det der hører Herren til". Oprindeligt betegnelse for samfundet af døbte. /Nana Hauge/

Kirkeår

Folkekirken følger ikke den almindelige gregorianske kalender. Kirkeårets kalender begynder første søndag i advent det vil sige i slutningen af november eller begyndelsen af december. Kirkeåret er videre inddelt i advent, jul, helligtrekonger, fastetiden, påske, pinse og trinitatistiden. /Thomas Bank Møller/

Kirkeårets farver

Til hver periode af kirkeåret hører nogle farver. Farverne afspejler sig i messehagelen og i nogle tilfælde også dugen på alterbordet. Se farverne: Hvid, rød, grøn, violet, sort.  /Thomas Bank Møller/

Kirkefædre

Betegnelse for oldkirkens teologer. Kirkefædrene har haft afgørende betydning for udformingen af den nytestamentlige kanon og de kristne dogmer. Blandt kirkefædrene regnes personligheder som blandt andet Origenes, Augustin og Hieronymus. /Nana Hauge/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K