Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Kirkemøde

eller koncilium (latin: forsamling). den romersk-katolske kirke har igennem århundrederne afholdt en række kirkemøder med deltagelse af kirkens biskopper. Møderne har drejet sig om kirkens lære og hvordan den skulle forholde sig til en række praktiske spørgsmål som f.eks. moral og politik. Det seneste kirkemøde blev afholdt i Rom i årene 1962-65, indkaldt af pave Johannes XXIII. Dagsordenen var kirkens forhold til den moderne verden og indvarslede en fornyelse af den katolske kirkes lære. Mødet fik navnet Det andet Vatikanerkoncilium./Henning Nørhøj/

Kiste

Det fortælle i Første Mosebog 50,26, at Josef efter ægyptisk skik blev lagt i en kiste og balsameret. Pagtens ark med de ti bud var en kiste, der stod i Jerusalems tempel. I kristen tid begyndte man at lægge den afdøde i kister./Henning Nørhøj/

Klemens (Apostolsk fader)

er ifølge traditionen apostelen Peters efterfølger som menighedsleder i Rom. han identificeres med en under kejser Domitian henrettet konsul, Flavius Clemens o. år 95. Klemens tillægges forfatterskabet til det såkaldte 1. Klemens` brev, hvor han indskærper, hvordan menighederne skal struktureres og ledes./Henning Nørhøj/

Klokkeringning

I den danske folkekirke ringes der normalt til gudstjeneste tre gange med en halv times mellemrum. Der bruges til ringning mindst 100 enkeltslag, som dog ikke må vare mere end tre minutter. Ringningen slutter med bedeslag. På kirkens festdage, dvs. juleaften, juledag, påskedag, Kristi himmelfarts dag samt pinsedag kimes der mellem de tre ringninger.Aftenen før bededag ringes der ofte en time fra kl. 18./Henning Nørhøj/

 

Kloster

Bolig hvor munke eller nonner lever sammen. Formålet er at leve afsondret fra verden og det verdslige liv. Derved bliver der ro, og tid til fordybelse i troen. Ofte lægges der vægt på bøn, meditation, askese, cølibat og fattigdom. Evt. også hjælpearbejde. /Charlotte K. Vestergaard/ 

Kollekt

Kollekt betyder "fælles" og er betegnelsen for den første bøn, som præsten beder ved gudstjenesten. Kollektbønnen knytter sig til søndagens tekst og tema. Der arbejdes til stadighed på nye formuleringer af kollektbønnen./Henning Nørhøj/

Kollekt

Kollekt er et gammelt ord, der betyder indsamling. I gudstjenestens sammenhæng er det imidlertid ikke en pengeindsamling, men derimod en bønneindsamling. Ordet betyder, at præsten samler menighedens bønner i én bøn, som han beder fra alteret. /Thomas Bank Møller/

Kolossenserbrevet


Navnet på dette brev hentyder til, at det er skrevet til den kristne menighed i byen Kolossæ i Lilleasien. Paulus menes at være forfatteren. Brevets hovedindhold er en formaning til menigheden om at afvise de falske religioner som menneskeværk og leve i overensstemmelse med den kristne lære. Brevet indeholder en såkaldt "hustavle"i 3. kapitel, som afspejler en etisk holdning, hvor den kristne skal forblive i den sociale rolle, som han er født ind i. Det er dér, den kristne skal tjene Gud./Henning Nørhøj/

Kommunion


Ordet betyder "fællesskab" og bruges i særdeleshed i den romersk-katolske kirke som betegnelse for nadveren. I Den katolske Kirkes Katekismus begrundes betegnelsen "kommunion" med, at det er ved dette sakramente, den troende forenes med Kristus, og bliver til ét legeme med ham og får del i hans legeme og blod ifølge Paulus`1. brev til menigheden i Korinth kap. 10, 16,17. Ordet bruges også, når der tales om fælles nadver de forskellige kirkesamfund imellem. Man taler så om interkommunion. Endelig bruges ordet den katolske kirke i forbindelse med den første gang, børn deltager i nadveren. Det hedder så første kommunion./Henning Nørhøj/

Konfirmation

Er en bekræftelse af dåben, idet både barnet og Gud siger ja til det indbyrdes forhold, der blev givet der. Inden har barnet deltaget i kirkens konfirmationensforberedelser, så det bliver fortrolig med det kristne budskab. Konfirmationen blev indført i Danmark ved lov i 1736, hvor den også markerede overgangen til voksenlivet. I dag er den frivillig og betragtes af konfirmanten som en festlig lejlighed./Sarah Allingham/ 

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K