Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Laban

Broder til Rebekka og derved patriarken Isaks svorger (Første Mosebog 24,29). Det fortælles at Jakob flygter til Laban og efter syv års arbejde bliver kan gift med to af morbroderens døtre, Lea og Rakel (Første Mosebog 29-31). /Charlotte K. Vestergaard/

Lam

Lam bruges i Det Nye Testamente først og fremmest i billedlig betydning om Jesus. Denne brug af ordet har muligvis sin oprindelse i opfattelsen af Jesus som de kristnes påskelam og knytter således an til Det Gamle Testamentes beretning om israelitternes udvandring fra Egypten, hvor ofringen af påskelammet indstiftedes. Undertiden anvendes udtrykket også som et billede på den kristne menighed eller Jesu diciple. Den symbolske brug af ordet lam om Jesus findes i dag i højmessens liturgi i forbindelse med nadverens indstiftelse. /Nana Hauge/

Latin


Latin var det romerske riges officielle sprog og blev især brugt i retsvæsen og administration. I Johannesevangeliet kap.19 læser vi om, at anklagen mod Jesus også var affattet på latin. De første generationer af kristne brugte imidlertid det andet "verdenssprog", græsk, ved deres gudstjenester, fordi de kristne skrifter var affattet på dette sprog. Men omkring år 200 gik de kristne i den vestlige del af Romerriget over til at bruge latin./Henning Nørhøj/

Lea

Datter til Laban og gift med Jakob (Første Mosebog 29,16). Stammoder til seks af de israelske stammer: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon, samt datteren Dina (Første Mosebog 29,31-35; 30, 14-21)./Charlotte K. Vestergaard/  

Levit

Betegner en person der tilhører Levis stamme. Undertiden bruges ordet levit også i betydningen præst eller om en der er ansat ved ved det jerusalemitiske tempel, som enten sanger eller tempeltjener. /Nana Hauge/

Lidelse

I syndefaldsberetningen Første Mosebog 3 kom lidelsen i menneskelivet pga. det første menneskepars overtrædelse af Guds bud. I Det Gamle Testemente ses lidelsen i øvrigt som straf for begået synd. Men I Jobs bog gøres der op med sammenhængen mellem synd og lidelse, idet forfatteren her ser lidelsen som det meningsløse og derfor spørger efter en retfærdig Gud. I Det Nye Testamente er spørgsmålet om lidelsens overvindelse det centrale. Jesu helbredelsesundere ses som kampen mod det onde og lidelsen. Jesus selv går ifølge evangelierne selv ind under menneskelivets vilkår og tager lidelsen og døden på sig./Henning Nørhøj/

Lidelseshistorien

Betegnelse for evangeliernes fortællinger om Jesu lidelse, fra afskeden med hans diciple ved den sidste nadver over Judas forræderi, Peters fornægtelse, vandringen til Golgata samt korsfæstelsen, døden og begravelsen. /Nana Hauge/

Lignelse

En særlig bibelsk fortællegenre som udgør en væsentlig del af Jesu forkyndelse. Lignelsens formål er gennem en lille fortælling at kommentere eller anskueliggøre en sag eller et forhold. Et eksempel på en lignelse er fortællingen om den barmhjertige samaritaner eller fortællingen om den fortabte søn. /Nana Hauge/

Liturgi

Selve gudstjenestens gang og de kirkelige handlinger kaldes liturgien. Det udspringer af de to græske ord, laos, der betyder folk, og ergon, der betyder arbejde. Liturgi betyder således noget i retningen af arbejde for folket. Folket er i denne sammenhæng de tilstedeværende i kirken. Meningen med ordet liturgi er, at gudstjenesten arbejder for dem, der går i kirke. Præsten kaldes nogle gange liturg, fordi han leder menigheden igennem gudstjenesten. /Thomas Bank Møller/

Livets brød

Jesus omtaler i en passage i Johannesevangeliet sig selv som livets brød. Den der spiser hans kød og drikker hans blod, har således del i ham og i det evige liv. Da Johannesevangeliet ikke har nogen beretning om nadverens indstiftelse, kan Jesu omtale af sig selv som livets brød ses som en hentydning til nadveren. /Nana Hauge/

Sider

  • 1
  • 2
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K