Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Livets træ

Betegnelsen for det træ, der giver evigt liv og som Gud ved verdens skabelse plantede i midten af paradisets have. Livets træ er ikke at forveksle med kundskabens træ, som var det træ Adam og Eva i ulydighed mod Gud spiste af, hvorefter de blev smidt ud af haven. /Nana Hauge/

Livets vand


Vandet som en livgivende kraft er en almindelig religiøs forestilling, som vi møder i næsten alle religioner. I Det gamle Testamente fortælles i skabelsesberetningen i 1. Mosebog kap. 2, 9-10 om en flod, der vander Edens have. Profeten Ezekiel fortæller i sin bog kap. 47 om en kilde, der  udspringer i templet og som løber ud i Dødehavet. Og i Bibelens sidste bog, Johannes`Åbenbaringsbog kap. 22, er der en skildring af  floden med livets vand, der løber gennem det nye Jerusalem./Henning Nørhøj/

Logos

Græsk for "ord". Udtrykket har en særlig betydning i Johannesevangeliet, hvor det bruges om den kraft der allerede ved skabelsen var hos Gud og som bliver til kød og blod i Jesus Kristus. Begrebet bruges synonymt om: tale, fornuft, bevis, universiel verdensorden og kan betragtes som en filosofisk nøglebegreb. /Nana Hauge/

Lot

Abrahams bror, Harans søn. Drager sammen med Abraham til kana'ans land, som de deler imellem sig (Første Mosebog 12, 1-5; 13, 5-13). I fortællingen om ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, advarer Gud gennem sine engle Lot, så han og hans familie bliver frelst (Første Mosebog 18,16-19,38). En af Lots hustruer vender sig, trods forbudet, om og ser på den ødelagte by, derfor bliver hun til en saltstøtte. I Lukasevangeliet 17,28-32 fortælles der om Lot og hans dage, til skræk og advarsel. /Charlotte K. Vestergaard/

Loven

Blev ifølge Det Gamle Testamente givet til Moses på Sinai og er Guds bud til mennesker. Ifølge Det Nye Testamente både fastholdes og udfordres lovens gyldighed. Således gør Jesus op med dele af loven, for eksempel sabbatsbuddet, mens han skærper det dobbelte kærlighedsbud. Også Paulus taler om næstekærlighedsbuddet som hele lovens opfyldelse, men afviser for eksempel lovens påbud om omskærelse. /Nana Hauge/

Lukasevangeliet

Et af de fire evangelier. Lukasevangeliet er skrevet i Grækenland eller Lilleasien af en ikke-jødisk forfatter i årene 80 - 100 efter Kristi fødsel. I Lukasevangeliet findes den måske mest kendte af Det Nye Testamentes beretninger, nemlig beretningen om Jesu fødsel i Bethlehem, som populært kendes under navnet juleevangeliet. /Nana Hauge/

Luther (1483-1546)

Tysk teolog og reformator. Kendt som den mand, der i 1517 startede reformationen, da han i 95 teser, som han hængte op på kirkedøre i Wittenberg, kritiserede den dengang meget udbredte afladshandel. /Nana Hauge/

Læg

Ordet 'læg' betyder egentlig blot 'af folket', men er blevet en betegnelse for dem, som ikke tilhører præstestanden. Særligt i frikirker, hvor meget af arbejdet afhænger af frivillige, hører man derfor ofte tale om 'lægfolket', 'lægmand' eller 'lægkvinde'. /Lars Ulrik Jensen/

Læsninger

Læsning betyder egentlig blot højtlæsning af en tekst fra Bibelen. Gudstjenesten i folkekirken giver plads til tre læsninger: Én fra Det Gamle Testamente og to fra Det Nye Testamente. Det er dog ikke alle gudstjenester, hvor menigheden vil opleve alle tre læsninger. Læsningen fra Det Gamle Testamente kan være hentet fra hvilken som helst bog i Det Gamle Testamente. Teksten skal dog på én eller anden måde passe til de øvrige læsninger i gudstjenesten. Læsningerne fra Det Nye Testamente er dels fra ét af de mange nytestamentlige breve dels fra et af Det Nye Testamentes fire evangelier. Et nytestamentligt brev kaldes også en epistel og derfor kaldes læsningen herfra i gudstjenesten for epistellæsningen. Evangelielæsningen kaldes også prædiketeksten fordi det er denne tekst, præsten skal prædike over. /Thomas Bank Møller/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K