Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Madonna


Er italiensk og betyder "Min frue", en betegnelse for jomfru Maria. Især de mange forskellige kunstneriske fremstillinger af jomfru Maria benævnes Madonna. Det gælder f.eks. en række værker af Michelangelo og Raphael fra den italienske højrenæssance. Den mest berømte er måske den Sistinske Madonna af Raphael (1513)./Henning Nørhøj/

Magnus Malm

Svensk teolog og forfatter. I samarbejde med en gruppe katolske nonner arbejder Magnus Malm med retræter og åndelig vejledning. Magnus Malm er vokset op i Frelsens Hær, er konfirmeret i Metodistkirken og har arbejdet på det økumeniske Magasin Nytt liv i 15 år. Udvalgte udgivelser:Hvisken fra katakomberne – skitser til en kristen modkultur, 2007Bag billedet, Boedal, 2004Under mandeltræet, Boedal, 2003Vejviser, Credo, 2005 /Kirsten Grube/

Manna

Den føde som Gud under ørkenvandringen lod regne ned fra himlen til de sultne israelittere. /Nana Hauge/

Maria

Der omtales i Det Nye Testamente syv forskellige kvinder ved navnet Maria. Heraf er den vigtigste Maria, Jesu moder og Maria Magdalene. Maria, Jesu Moder, spiller en særlig rolle i fortællingerne om Jesu undfangelse og fødsel. Ifølge disse fortællinger undfanger Maria Jesus som jomfru, et motiv der kom til at spille en stor rolle i den senere kirkelige traditions dyrkelse af hende som Jomfru Maria. Maria Magdalene omtales som en af kvinderne i Jesu følge og er i alle fire evangelier det gennemgående vidne i forbindelse med Jesu død og opstandelse. Den senere kirkelige tradition har identificeret hende, som den synderinde der salver Jesu fødder i Lukasevangeliet. Undertiden er hun også blevet identificeret med kvinden, der blev grebet i hor, som vi hører om i Johannesevangeliet. I flere apokryfe evangelier spiller Maria Magdalene en fremtrædende rolle som Jesu ynglingsdicipel. /Nana Hauge/

Mariaevangeliet

Mariaevangeliet er et delvist bevaret apokryft evangelieskrift på græsk, der handler om Jesu discipel, Maria Magdalene. At skriftet bærer hendes navn er næppe ensbetydende med, at hun er forfatter hertil, men det vidner unægteligt om hendes popularitet og centrale rolle. Man kender det fra en koptisk oversættelse fra 400-tallet, og dets indhold bærer stærkt præg af den mystiske kristne bevægelse gnosticismen. Mariaevangeliet består af to dele: I den første tager den opstandne Kristus afsked med disciplene, og Maria Magdalene trøster dem med, at hans nåde bliver tilbage, og disciplen Peter nævner nogle frelsesord, som kun hun kender. I anden halvdel beskriver hun sjælens opadstigen og forskellige magters forsøg på at hindre denne. Disciplene tror ikke på hende, men Levi forsvarer hende, og Mariaevangeliet slutter med, at disciplene går ud og prædiker. /Inge Haandsbæk Jensen/

Markusevangeliet

Det ældste og også korteste af de fire evangelier, sandsynligvis skrevet i Rom omkring år 70 efter Kristi fødsel. I Markusevangeliet starter historien om Jesus ved hans dåb i Jordan. Det er et gennemgående træk i Markusevangeliet, at Jesus forsøger at holde sin identitet som Messias skjult indtil opstandelsen. /Nana Hauge/

Martyr

Betyder på græsk egentligt vidne, men bruges om en person der lider eller ofrer sit liv for sin overbevisnings skyld. Ifølge Det Nye Testamente er Jesu død at forstå som en martyrdød. Den første kristne martyrberetning findes i Apostlenes Gerninger i fortællingen om Stefans død. I den tidlige kristne kirke opfattedes en martyr som særlig hellig og gav efterhånden anledning til en dyrkelse af de afdøde martyrer. Adskillige martyrer er helgenkåret og har deres egen festdag i den katolske kirke. /Nana Hauge/

Matthæusevangeliet

Det længste af de fire evangelier, blevet til i årene 80-90 efter Kristi fødsel i jødekristne kredse. Mattæusevangeliet blev hurtigt det foretrukne evangelium i den unge kirke, sikkert fordi det ligesom Johannesevangeliet er tillagt en apostel. Det er et gennemgående træk i Mattæusevangeliet, at Jesus først og fremmest er sendt til jøderne. Først efter opstandelsen sendes diciplene ud til alle folkeslag. /Nana Hauge/

Megakirker

Megakirker (megachurches) er et fænomen, som er opstået i USA i 1950erne, men har oplevet er stærk vækst siden begyndelsen af1990erne. Betegnelsen dækker over kirker, der samler mere end 2000 mennesker pr. uge. Kirkerne byder på stærkt karismatisk prægede gudstjenester med kæmpekor og rytmisk musik. Megakirkerne benytter iøvrigt den nyeste teknologi i formidlingen af evangeliet. Megakirkerne er ikke blot store bygninger, men udgør i sig selv et samfund, der kræver en klar kristen bekendelse af sine medlemmer. Centrum er en karismatisk (mandlig) præst med en stor medarbejderskare. Kristendomsforståelsen er konservativ med rod i baptismen og evangelikale kirkesamfund./Henning Nørhøj/

Menighed

Ordet betegner en kristen gruppe på et bestemt sted, mens ordet kirke udtrykker enheden af Kristustroende. Senere blev kristendommen delt op i en række kirker. I kristendommens første tid var menigheden organiseret som en husmenighed. Sammenkomsterne blev holdt i hjemmene, som det fremgår af Apostlenes Gerninger kap. 2,42-47 og kap. 4,31-37. Disse husmenigheder havde stor betydning for kristendommens udbredelse i datidens verden. Hertil kommer, at de også udgjorde et stærkt socialt fællesskab. Begrebet menighed dækker i dag de enkelte sognemenigheder. Folkekirken består af menigheder med egne råd./Henning Nørhøj/

Sider

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K