Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Menighed

Ordet betegner en kristen gruppe på et bestemt sted, mens ordet kirke udtrykker enheden af Kristustroende. Senere blev kristendommen delt op i en række kirker. I kristendommens første tid var menigheden organiseret som en husmenighed. Sammenkomsterne blev holdt i hjemmene, som det fremgår af Apostlenes Gerninger kap. 2,42-47 og kap. 4,31-37. Disse husmenigheder havde stor betydning for kristendommens udbredelse i datidens verden. Hertil kommer, at de også udgjorde et stærkt socialt fællesskab. Begrebet menighed dækker i dag de enkelte sognemenigheder. Folkekirken består af menigheder med egne råd./Henning Nørhøj/

Menighed

Ordet bruges i Det Nye Testamente om en forsamling af kristne. Det kan enten være en husmenighed eller en forsamling i en by.  Paulus skriver netop sine breve til menigheder, som han dels selv har grundlagt eller som er blevet til før hans besøg som f.eks. menigheden i Rom. Den kristne kirke har altid som sin mindste, men vigtige enhed, haft den lokale menighed med præst og en leder./Henning Nørhøj/

Menighedsråd

Er et demokratisk organ for hver sognekirke, der har til opgave at styre arbejdet og driften på folkekirkens vegne. Menighedsrådene er på valg hvert fjerde år. De fleste sogne afholder fredsvalg. Hvert råd vælger formand, næstformand og kontaktperson af sin midte. Desuden udpeger de kasserer og kirkeværge. Rådenes arbejdsopgaver er blandt andet vedligeholdelse af kirken og dens bygninger, ansættelse, tilsyn og styring af kirkepersonalets opgaver. Sognets præst er født medlem af menighedsrådet, men arbejder uafhængigt heraf og har begrænsninger i sin stemmeret. Det er menighedsrådet, der udpeger en kommende præst ved en nyansættelse, mens biskoppen i det pågældende stift foretager den endelige indstilling til sogneembedet. /Lene Østergaard/

Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K