Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Menighed

Ordet bruges i Det Nye Testamente om en forsamling af kristne. Det kan enten være en husmenighed eller en forsamling i en by.  Paulus skriver netop sine breve til menigheder, som han dels selv har grundlagt eller som er blevet til før hans besøg som f.eks. menigheden i Rom. Den kristne kirke har altid som sin mindste, men vigtige enhed, haft den lokale menighed med præst og en leder./Henning Nørhøj/

Menighedsråd

Er et demokratisk organ for hver sognekirke, der har til opgave at styre arbejdet og driften på folkekirkens vegne. Menighedsrådene er på valg hvert fjerde år. De fleste sogne afholder fredsvalg. Hvert råd vælger formand, næstformand og kontaktperson af sin midte. Desuden udpeger de kasserer og kirkeværge. Rådenes arbejdsopgaver er blandt andet vedligeholdelse af kirken og dens bygninger, ansættelse, tilsyn og styring af kirkepersonalets opgaver. Sognets præst er født medlem af menighedsrådet, men arbejder uafhængigt heraf og har begrænsninger i sin stemmeret. Det er menighedsrådet, der udpeger en kommende præst ved en nyansættelse, mens biskoppen i det pågældende stift foretager den endelige indstilling til sogneembedet. /Lene Østergaard/

Menneskesønnen

I evangelierne Jesu hyppigste selvbetegnelse. Udtrykket er egentlig blot at forstå som en omskrivning for "menneske" men anvendes visse steder i Bibelen som en messiastitel. Det er også i den betydning, Jesus undertiden anvender den om sig selv. /Nana Hauge/

Messe

Ordet betydet egentlig "bortsendelse" og stammer fra de sidste ord i oldkirkens gudstjeneste: "Gå, gudstjenesten er forbi". Men betegner i dag blot en gudstjenste. I kirken kalder man søndagens hovedgudstjeneste for "højmesse"./Henning Nørhøj/

Messehagel

'Den gejstlige hagesmæk' bliver dette stykke tøj kaldt fra tid til anden. Og langt fra virkeligheden er det egentlig ikke. Præsten tager nemlig messehagelen ud over præstekjolen, når han eller hun går til alterbords. Messehagelens funktion er dog en ganske anden end at beskytte præstekjolen mod skidt og snavs. Messehagelen er udført i silke, fløjl eller uld og ofte i kirkeårets fire farver. Hermed tjener den til at anskueliggøre over for menigheden, hvilken periode af kirkeåret, gudstjenesten foregår i. Nogle kirker har kun én messehagel, mens andre har hele fire - én for hver periode i kirkeåret. /Thomas Bank Møller/

Messias

Messias er en græsk gengivelse af det hebraiske hammasía og betyder "den salvede". Messias bruges i Det Gamle Testamente om konger og præster, idet man salvede en konge eller en præst ved hans indvielse til embedet. I århundrederne op imod år 0 fik ordet en mere snæver betydning, idet "den salvede" blev betegnelsen for en fremtidig frelserskikkelse, jøderne ventede ville komme. Ifølge Det Nye Testamente er Jesus af Nazareth denne ventede Messias. Selve betegnelsen Messias bruges dog sjældent om Jesus. I stedet anvendes det græske ord for Messias, nemlig Kristus (Khristós). /Nana Hauge/

Messiashemmeligheden

Term i den nytestamentlige forskning, der anvendes om det forhold at Jesus, særligt i Markusevangeliet, forsøger at holde sin identitet som Messias skjult indtil efter opstandelsen. /Nana Hauge/

Mikael

På hebraisk betyder navnet: Hvem er som Gud?. I Gammel Testamente er der flere personer der bærer navnet, også en af ærkeenglene. Englen Mikaels særlige opgave er at beskytte Israel (Daniels bog 10,13;12,1). Ifølge Første Thessalonikerbrev 4,16 er han den der med et basunstød indleder opstandelsen. /Charlotte K. Vestergaard/

Mirakel

Undere og mirakler udgør ifølge Det Nye Testamente en væsentlig del af Jesu virke. Blandt de mirakler Jesus udfører kan nævnes helbredelser og dæmonuddrivelser, ligesom der også er beretningerne om bespisningsunderne og stillelsen af stormen på søen. /Nana Hauge/

Mission, Indre

(IM) Kirkelig vækkelsesbevægelse under Folkekirken. Bevægelsen opstod oprindeligt som gren af den peitistiske vækkelse og forbindes i dag med den kirkelige højrefløj i Folkekirken. Indre Missions aktiviteter er ofte baseret på lokalenheder og de foregår som regel i forbindelse med et missionshus. Aktiviteterne spænder fra stævner med bibellæsning, til undervisning samt sang og musik. Formålet med aktiviteterne er, at formidle evangeliet til den brede befolkning og inspirere de lokale kirke til at gøre det samme. Foreningen har ikke medlemmer, men anslås at have 50.000 tilknyttede. /Charlotte K. Vestergaard/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K