Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Nåde

I Bibelen er nåde betegnelsen for Guds ubegrundede og ubetingede kærlighed og barmhjertighed. I Det Gamle Testamente viser Guds nåde mod mennesker sig for eksempel i hans velsignelse af Abraham og ved at han leder Israelitterne ud af Egypten og gennem det Røde Hav og tilsidst skænker dem Kanaens land. Guds nåde viser sig også ved, at han er en Gud, der ser igennem fingrene med sit folks Israels synder og overtrædelser. Også i Det Ny Testamente er nåde betegnelsen for Guds ubetingede kærlighed. Det "nye" ved Det Nye Testamente er, at her åbenbares Guds nåde gennem Jesu liv, død og opstandelse. Det andet nye er, at nåden nu ikke mere er begrænset til at omfatte Israel, men gælder hele menneskeheden. /Nanne Hauge/

Nådegave

Begrebet findes ofte i Paulus breve, hvor det bruges om de særlige hverv og evner Gud har givet den enkelte. De forskellige nådegaver findes i Romerbrevet 12,6-8; Første Korintherbrev 12,4-11,28-30; Efeserbrevet 4,11; Første Peterbrev 4,10-11; Markusevangeliet 16,17-18. Blandt gaverne kan nævnes hvervene som discipel, apostel og lærer./Charlotte K. Vestergaard/

Nadver

Nadveren er det fællesmåltid bestående af oblater (brød) og vin, som finder sted ved den kristne gudstjeneste. I nadveren finder Guds tilgivelse og fællesskab med mennesker sted. Ifølge de synoptiske evangelier og Paulus indstiftede Jesus selv nadveren, den sidste aften han tilbragte med sine disciple. /Nana Hauge/

Nazaret

Hjemstavn for Jesu forældre og stedet hvor han voksede op (Matthæusevangeliet 2,23; Lukasevangeliet 1,26; Markusevangeliet 1,9). Jesus kaldes flere steder for nazaræeren (Matthæusevangeliet 2,23; Markusevangeliet 14,67; ApostlenesGerninger 3,6; 26,9), ligesom de første kristne også blev kaldt dette (ApostlenesGerninger 24,5). /Charlotte K. Vestergaard/

Nero

romersk kejser 54-68 e. Kr.. Nero er især kendt for at være den kejser, der først begyndte at forfølge de kristne. Apostlene Peter og Paulus blev henrettet under kejser Nero i Rom./Henning Nørhøj/

Noa

Om Noa fortælles i Første Mosebog 6,9,  at han blev udvalgt af Gud, fordi han var et retfærdigt menneske. Hans opgave var at bringe menneskeslægten videre efter syndfloden sammen med de udvalgte dyrepar. Fortællingen om Noa følger efter skabelsesmyterne og fortællingerne om de første generationer af mennesker. Beretningen om Noa står dermed som overgang fra myternes verden til de egentlige historiske fortællinger i Det gamle Testamente./Henning Nørhøj/

Nonne

Et klosterliv for kvinder som en parallel til munkeordenerne synes først at slå rigtig igennem fra 1100-tallet. I de følgende århundreder opstod der en række nonneordner som f.eks. de kvindelige franciskanere, som fik navnet "klarisser". I midten af 1300-tallet stiftede Birgitta af Vadstena (1302-72) birgittinerordenen, som fik stor udbredelse i Norden./Henning Nørhøj/

Nærforventningen

Betegnelse for de første kristnes forventning om at Kristus efter sin himmelfart snart ville komme tilbage. For eksempel forventede Paulus, at Kristi genkomst ville ske i hans egen levetid og hans breve skal derfor ses i dette lys. Efterhånden som tiden gik og Kristi genkomst udeblev opgav man nærforventningen, idet forventningen om at Kristus skal komme igen, blev udskudt på ubestemt tid. /Nana Hauge/

Næstekærlighedsbuddet

Betegnelse for Bibelens bud om, at man skal elske sin næste. I Det Gamle Testamente står der: "Du skal elske din næste som dig selv." (Tredie Mosebog 19,18b). Oprindeligt betegnede ordet "næsten" de nærmeste, altså venner, slægtninge, landsmænd osv. I Det Nye Testamente gentages buddet, og der skal "næsten" forstås som et hvilket som helst andet menneske. /Asbjørn Petersen/

Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K