I Bibelen er nåde betegnelsen for Guds ubegrundede og ubetingede kærlighed og barmhjertighed. I Det Gamle Testamente viser Guds nåde mod mennesker sig for eksempel i hans velsignelse af Abraham og ved at han leder Israelitterne ud af Egypten og gennem det Røde Hav og tilsidst skænker dem Kanaens land. Guds nåde viser sig også ved, at han er en Gud, der ser igennem fingrene med sit folks Israels synder og overtrædelser. Også i Det Ny Testamente er nåde betegnelsen for Guds ubetingede kærlighed. Det "nye" ved Det Nye Testamente er, at her åbenbares Guds nåde gennem Jesu liv, død og opstandelse. Det andet nye er, at nåden nu ikke mere er begrænset til at omfatte Israel, men gælder hele menneskeheden. /Nanne Hauge/