kaldes den periode i kirkens historie, som begynder med de første kristne menigheders tilblivelse i årtierne efter Jesu død og opstandelse og frem til Vestroms fald i 476. I oldkirkens tid fandt den kristne lære sin form og kirken blev strukturerert i bispedømmer og samlet under den romerske paves ledelse. Kirken havde nu opnået en betydelig social og politiks betydning./Henning Nørhøj/