I det gamle Mellemøsten praktiseredes omskæring i forskellige former blandt forskellige semitiske grupper og Israelitterne praktiserede også omskæring (se Første Mosebog 17). Omskæringen indtog en helt central plads i den jødiske selvforståelse som tegn på indlemmelse i pagten med Gud. De første kristne måtte derfor forholde sig til denne rite og det førte til en strid om nytten af omskæring. Afgørelsen var at omskæringen ikke var nødvendig for kristne (se Galaterbrevet 5). /Jonas Adelin Jørgensen/