Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Pagt

En pagt er en overenskomst mellem to parter. Pagten indeholder løfter om de handlinger som de forskellige parter under ed forpligter sig på. I Det nye Testamente genfortolker Jesus pagten i forbindelse med indstiftelsen af nadveren (Mattæusevangeliet 26,26-29). Ved indstiftelsen af nadveren tager Jesus vinbægeret og siger at det er den 'nye pagt'. I kirken fejres nadveren derfor som ihukommelse af den pagt som Jesus indstiftede med sit liv, død, og opstandelse. /Jonas Adelin Jørgensen/

Pagtens ark

Pagtens ark er betegnelsen for en israelittisk kultgenstand. Under ørkenvandringen blev den båret foran folket som et tegn på Guds tilstedeværelse. Under israelitternes krig med filistrene blev den bortført og placeret ved siden af filistrenes gudebillede. Som straf herfor sendte Gud sygdomme og ulykker over filistrene, hvorfor den til sidst blev sendt tilbage, hvor den kom fra. Da David blev konge, førte han arken ind Jerusalem. Ved templets opførelse under kong Salomo fik den plads i det allerhelligste i templet og blev opbevaringssted for lovens to tavler. Ifølge traditionen forsvandt pagtens ark, da romerne ødelagde Jerusalem i år 70 efter Kristus. /Nana Hauge/ 

Pagtens ark

Er betegnelsen for en israelittisk kultgenstand, som under ørkenvandringen blev båret foran folket som et tegn Guds tilstedeværelse. Under israelitternes krig med filistrene blev den bortført og placeret ved siden af filistrenes gudebillede. Som straf herfor sendte Gud sygdomme og ulykker over filistrene, hvorfor den til sidst sendtes tilbage hvor den kom fra. Da David blev konge, førte han arken ind Jerusalem. Ved templets opførelse under kong Salomo fik den plads i det allerhelligste og blev opbevaringssted for lovens to tavler. Ifølge traditionen forsvandt pagtens ark, da romerne ødelagde Jerusalem i år 70 efter Kristus. /Nana Hauge/

Palmesøndag

Søndagen inden påske hvor kristne fejrer Jesus indtog i Jerusalem (Matthæusevangeliet 21,8). Dagen er opkaldt, efter de palmegrene befolkningen lagde ud foran Jesus, da han red ind i Jerusalem. Palmen var i jødisk tradition symbol på det retfærdige og fromme. /Charlotte K. Vestergaard/

Palæstina

Ordet findes ikke i Bibelen, men er en geografisk betegnelse, som græske historikere o. år 300 f. Kr. gav området syd for Syrien og vest og øst for Jordanfloden. Senere overtog romerne denne betegnelse. I jødedommen har man fastholdt navnet Israel for landområdet. Derfor hedder den nye jødiske stat, der blev oprettet efter 2. verdenskrig, Israel, mens palæstinenserne gør krav på området som en fri palæstinensisk stat./Henning Nørhøj/

Paradis (Edens have)

Ordet 'Paradis' stammer fra persisk og betyder 'indelukke' eller 'have'. I den bibelske forestillingsverden er Paradis en have, hvor mennesket er frit for bekymringer og uhindret kan omgås Gud selv. I Johannes Åbenbaring bruges billedet om den af Gud genskabte jord. /Jonas Adelin Jørgensen/

Påske

Påsken i den kristne tradition stammer fra den jødiske påske. Jøderne fejrer i påsken udfrielsen fra slaveriet i Egypten tilbage til Moses' tid. Den kristne påskefejring handler om Jesu død og opstandelse. Denne begivenhed danner sammen med Jesu fødsel baggrund for årets vigtigste kristne højtider. På et kirkemøde i Nikæa i 325 blev det besluttet, at påsken skulle ligge den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken ligger mellem 22. marts og 25. april, og at alle andre helligdage indtil trinitatistiden indretter sig derefter.
Læs mere i om påsken i artiklen Påske for DUMMIES. /Thomas Bank Møller/

Pastor

Ordet er latin og betyder "hyrde". Pastor bruges eller rettere er blevet brugt i tiltale til den lutherske præst, mens den katolske præst betegnes med ordet "pater", der betyder fader. Pastor bruges stadig som embedsbetegnelse: "pastor N.N." eller det bruges om den pensionerede præst: pastor emeritus N.N. Ordet præst kommer derimod fra det græske "presbyteros", der betyder en ældste. Endelig genfindes ordet pastor i betegnelsen for en række breve i Det nye Testamente, som kaldes pastoralbrevene, og som omfatter Timotheusbrevet og Titusbrevet./Henning Nørhøj/

Patriark/ Patriarkfortællingerne

Ordet er oprindeligt græsk og betyder "stamfader". Bruges fortrinsvis om Israels stamfædre Abraham, Isak og Jakob. I Nyt Testamente finder vi også betegnelsen om David og Jacobs tolv sønner (Apostlenes Gerninger 2,29; 7,8).

Første Mosebog 12-50 betegnes "Patriarkfortællingerne", da hovedpersonerne her er de tre stamfædre Abraham (Første Mosebog 12-24), Isak (Første Mosebog 25-26) og Jacob (Første Mosebog 27-35). Efter kapitel 35 og frem til 50 omhandler fortællingerne Jacobs 12 sønner. /Charlotte K. Vestergaard/

Paulus

Forfatteren til de ældste nytestamentlige skrifter. Paulus blev født af jødiske forældre i Tarsus i Lilleasien. Som voksen deltog Paulus i forfølgelse af de kristne i Judæa, men under en rejse til Damaskus viste den opstandne Kristus sig for ham. Herefter omvendte han sig til kristendommen og begyndte derpå at udbrede den nye tro. Paulus foretog i alt tre missionsrejser. Han kom så vidt som til Korinth, Efesos og Antiokia. På en rejse til Jerusalem blev han taget til fange af jøderne, hvorefter han blev sendt til Rom for at stilles for kejseren. Det er muligt at Paulus døde under dette fangeskab i Rom. Det er i høj grad Paulus fortjeneste, at kristendommen blev bragt ud af den jødiske verden og kom til at udvikle sig til en verdensreligion. /Nana Hauge/

Sider

  • 1
  • 2
  • 3
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K