Er betegnelsen for en israelittisk kultgenstand, som under ørkenvandringen blev båret foran folket som et tegn Guds tilstedeværelse. Under israelitternes krig med filistrene blev den bortført og placeret ved siden af filistrenes gudebillede. Som straf herfor sendte Gud sygdomme og ulykker over filistrene, hvorfor den til sidst sendtes tilbage hvor den kom fra. Da David blev konge, førte han arken ind Jerusalem. Ved templets opførelse under kong Salomo fik den plads i det allerhelligste og blev opbevaringssted for lovens to tavler. Ifølge traditionen forsvandt pagtens ark, da romerne ødelagde Jerusalem i år 70 efter Kristus. /Nana Hauge/