Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Protestantiske kirker

Er betegnelsen på de kirkesamfund, der i ønsket om en gennemgribende reformering af kirken i 1500-tallet, brød ud fra den romersk-katolske kirke og således startede reformationen. Reformationens vigtigste skikkelser var Martin Luther og Jean Calvin. Alle de skandinaviske lande, England og store dele af Tyskland, Holland og Schweiz indførte reformationen. I dag findes der også store protestantiske kirkesamfund i Nordamerika og Afrika. /Nana Hauge/

Protestantisme

Er en fællesbetegnelse for lutherske, calvinske og de anglikanske kristendomsformer. Begrebet "protestantisme" dækker dog også over flere frikirkelige retninger for eksempel baptister og metodister. Ordet har sin oprindelse i den protest mod den katolske kirke, som opstod under reformationen. Protestanterne mente, at pavedømmets lære på flere punkter var i direkte modstrid med Bibelens lære. /Asbjørn Petersen/

Prædestination

Prædestination betyder 'forudbestemmelse', dvs. Guds forudbestemmelse af mennesker til frelse og fortabelse. Nogle teologer har talt om en 'brudt forudbestemmelse', hvor Gud har udvalgt nogle mennesker til frelse men ikke nogen til fortabelse (Luther), mens andre mener at forudbestemmelse kun er mulig hvis den gælder både frelse og fortabelse (Calvin). /Jonas Adelin Jørgensen/

Prædiken

Den udlægning af dagens bibeltekst, som præsten leverer fra prædikestolen. Ofte bruges for eksempel litteratur eller hverdagslivet til at belyse dagens tema i prædikenen, der i nutiden har tradition for at være kort - under en halv time. Tidligere har præster holdt prædikener der var længere - op til flere timer.  Før reformationen blev prædiken holdt på latin, hvilket betød, at langt de fleste af tilhørerne ikke forstod, hvad der blev sagt. /Ann Kjestrup/

Prædiketekst

Ved folkekirkens gudstjenester læses normalt tre tekster fra Bibelen. Den første læsning er fra Det Gamle Testamente, anden læsning er som regel fra et af brevene i Det Nye Testamente. Sidste læsning er så det evangelium, som er dagens prædiketekst. Der er to rækker af tekster, som der prædikes over. Første række er på de ulige årstal, mens anden række af prædiketekster er på de lige årstal./Henning Nørhøj/

Præludium

Det stykke orgelmusik, der indleder gudstjenesten, hvorunder præsten går for alteret. Hvis kirken har et kor, kan det fra tid til anden være dette kor, der synger præludium. /Ann Kjestrup/

Præst

Præsteinstitutionen kendes i kristen tradition allerede fra Abrahams tid, hvor Melkisedek omtales som 'præst for Gud den højeste'. I det gamle Israel var præsterne udvalgte på grundlag af deres afstamning (Levi stamme) og gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem. I oldkirken var præsteembedet ikke udskilt fra ældsteembedet men blev varetaget af de ældste i menigheden. /Jonas Adelin Jørgensen/

Præsteløfte

Inden ordinationen til præst i folkekirken skal den kommende præst underskrive præsteløftet. Heri hedder det, at præsten skal forkynde Guds ord i overenstemmelse med Bibelen og de skrifter, der ligger til grund for den lutherske kristendomsforståelse./Henning Nørhøj/

Prøvelsesattest

Prøvelsesattesten er kommunens erklæring om, at ægteskabet vil være lovligt. Ægteskabets to parter får den gennem bryllupskontoret på rådhuset i deres bopælskommune. De indsender deres dåbs- og navneattester og eventuelle skilsmissepapirer fra tidligere ægteskaber. Prøvelsesattesten er nødvendig. Det er på baggrund af den, at  kirken eller rådhusets embedsmænd udsteder vielsesattest. Prøvelsesattesten er gyldig i 3 måneder. /Lene Østergaard/

Pulpitur

Egentligt et latinsk ord for en scene eller tribune. I store kirkebygninger er det et lukket galleri, som er anbragt over sideskibene eller i hovedskibets vestmur. Her havde herskabet førhen deres plads. Nu er der oftest anbragt et orgel./Henning Nørhøj/

Sider

  • « første
  • ‹ forrige
  • 1
  • 2
  • 3
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K