Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Rakel

Labans yngste datter. Gift med Jacob, der måtte arbejde i syv år for sin morbror, Rakels far, for at få hendes hånd. Laban narrede dog Jacob, så han blev gift med Lea, Rakels ene søster, først og måtte arbejde i yderligere syv år for at blive gift med Rakel også (Første Mosebog 29). Ægteskabet mellem Jacob og Rakel var længe ufrugtbart, men til sedst blev Rakel mor til Josef (Første Mosebog 30, 22-24) og til sidst til Benjamin. Hun døede ved Benjamins fødsel og Jacob begravede hende på vejen til Betlehem (Første Mosebog 35, 16-20; 48,7). /Charlotte K. Vestergaard/ 

Rationalisme

Ordet har sin stamme i det latinske ord "ratio", der betyder "beregning" eller "fornuft". Rationalister mener, at den menneskelige fornuft i sig selv kan give indsigt i, hvad virkeligheden er. Deres tankegang bygger på logiske principper, som de mener, alle må acceptere uafhængigt af følelser eller religiøse overbevisninger. /Asbjørn Petersen/

Rebekka

Datter af Abrahams nevø Betuel, og bror til Laban. Abraham sender sin tjener til sin hjemstavn for at finde en kone til Isak, Abrahams søn. Tjeneren møder Rebekka, der tager med tilbage for at møde Isak (Første Mosebog 24). Rebekka føder Isak tvillinger, Esau og Jacob (Første Mosebog 25, 21-26). Jacob var Rebekkas ynglings søn, og hun hjalp ham med at snyde Isak så han fik velsignelsen som den førstefødte, der egentlig tilkom Esau. /Charlotte K. Vestergaard/

Reformation

Reformationen betegner indenfor kirkehistorien perioden i begyndelsen af det 16. århundrede, hvor flere af hinanden uafhængige 'ny-formninger' eller 'restaureringer' (det latinske 'reformatio' kan betyde begge dele) af den romersk katolske kristendom i Europa fandt sted. Blandt de vigtigste reformatorer var den tjekkiske Jan Hus, den tyske Martin Luther og den schweizisk-franske Jean Calvin. /Jonas Adelin Jørgensen/

Reinkarnation

Inkarnation betyder bogstaveligt talt kødliggørelse og reinkarnation betyder således gen-kødliggørelse, dvs. at menneskets sjæl efter at have forladt en krop på ny forenes med en kødelig krop. Som ontologisk og måske primært moralsk tanke har reinkarnationstanken stor betydning i Hinduisme og Buddhisme. /Jonas Adelin Jørgensen/

Religion

En tro på en eller flere guder, der samler mennesker i grupper eller organisationer sammenholdt af etiske regler og normer, kaldes en religion. Tidligere  blev kristendommen anset som en religion på linie med andre religioner. I tiden efter 1. verdenskrig ville en række teologer skelne mellem det kristne evangelium og religion. Religion er menneskets forsøg på skabe mening og betydning i sit liv, mens det kristne evangelium er udtryk for Guds ubetingede og afslørende kærlighed til mennesker./Henning Nørhøj/

Religionsfrihed

Religionsfrihed er en arv fra oplysningstidens tænkning, hvor der blev argumenteret mod tvang i religiøse overbevisninger. Religionsfrihed i klassisk forstand betyder at staten giver den enkelte frihed til at vælge en anden religion end den statslige og i nyere forståelser også frihed til at undlade at vælge nogen religion. /Jonas Adelin Jørgensen/

Relikvie

Ordet kommer af latin og betyder "levning". Et relikvie er en skeletdel eller andet fra en hellig person, som man tillægger undergørende kraft. Dyrkelsen af relikvier kendes fra andre religioner. I middelalderens kristne Europa fik dyrkelsen af relikvier en fremtrædende plads i fromhedslivet. Til de fornemste relikvier hørte således stumper af korset og kjortelen. Men helgenrelikvier var også vigtige for fromhedslivet./Henning Nørhøj/

Renhedsforeskrifter

I jødedommen på Jesu tid var der en række renhedsforeskrifter, som havde baggrund i Moseloven. I Markusevangeliet 7,1-23 stilles Jesus overfor spørgsmålet om, hvorfor disciplene ikke følger de jødiske  renhedsforeskrifter både med hensyn til rituel renhed og føde. Jesus vender sagen til at dreje sig om det etiske: kun det der udgår fra menneskets hjerte kan gøre det urent. I Romerbrevet 14,14 understreger Paulus, at intet er urent i sig selv./Henning Nørhøj/

Retfærdiggørelse

Ordet bruges især af Paulus til at betegne Guds tilgivelse af mennesket. Retfærdiggørelse er egentlig et juridisk udtryk, som Paulus har hentet fra den romerske ret. At blive retfærdiggjort var ensbetydende med frikendelse. Iflg. Paulus retfærdiggøres mennesket ved tro. Altså i troen og tilliden til Gud ser mennesket sig tilgivet./Henning Nørhøj/

Sider

  • 1
  • 2
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K