Ordet kommer af latin og betyder "levning". Et relikvie er en skeletdel eller andet fra en hellig person, som man tillægger undergørende kraft. Dyrkelsen af relikvier kendes fra andre religioner. I middelalderens kristne Europa fik dyrkelsen af relikvier en fremtrædende plads i fromhedslivet. Til de fornemste relikvier hørte således stumper af korset og kjortelen. Men helgenrelikvier var også vigtige for fromhedslivet./Henning Nørhøj/