Romerbrevet er i Det nye Testamente det første brev af Paulus og det bliver på den måde en introduktion til hele Paulus teologi. Det følger efter en detaljeret beskrivelse af Paulus' missionsvirksomhed i Apostlenes Gerninger, som netop ender med Paulus ophold i Rom, og det er måske grunden til placeringen. Gennem hele kristendommens historie har Romerbrevet haft en speciel status som den store samlede fremstilling af kristendommens trosindhold i dialektikken mellem Guds lov og evangelium. /Jonas Adelin Jørgensen/