A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Sabbat

Er i den israelsk-jødiske tradition den dag, der afslutter ugen, da det ifølge skabelsesberetningen var den 7. dag, Gud hvilede efter at have skabt verden. På sabbaten må der ikke udføres nogen form for arbejde og der må ikke tændes ild. Ifølge evangelierne holdt Jesus og de første kristne fast ved sabbatten, ligesom Jesu offentlige optræden i høj grad er knyttet til sabbatsgudstjenesten i synagogen. Selvom Jesus gentagne gange bryder sabbattens regler. /Nana Hauge/

saddukæer

Hører sammen med farisæerne til en af de vigtigste religiøse og sociale grupper i Israel på Jesu tid.

Saddukæerne afviste tanken om sjælens udødelighed, ligesom de også gik imod tanken om en opstandelse. De var i deres opfattelse af jødedommen konservative og afviste farisæernes tolkning af Moseloven. Saddukæerne kom fra det højere præsteskab ved Jerusalems tempel./Henning Nørhøj/

Sakramenter

Et sakramente er en hellig handling, der traditionelt finder sted i en kirke. Det består både af et ydre tegn og forkyndelsen af bibelens ord. Under nadveren bliver det for eksempel sagt, at mennesket får forladelse for sine synder. Samtidig er der et ydre tegn, nemlig overrækkelsen af brød og vin. I den protestantiske kirke skal et sakramente være indstiftet af Jesus selv, og her findes to sakramenter, nemlig dåb og nadver. Den katolske kirke har syv sakramenter og ser dem i højere grad som udtryk for Guds mysterier, hvor Guds kraft virker i dem, der deltager. /Asbjørn Petersen/

Sakristi

Kaldes det rum ved siden af kirkebygningens kor, hvor man opbevarer præstens messetøj og de brugsgenstande i øvrigt, som anvendes til gudstjenesten. Det bruges også som præsteværelse. Sakristiet er oftest at finde på korets nordside./Henning Nørhøj/

Saligkåring

I den katolske kirke kan en afdød person saligkåres som følge af et rent og fromt liv. Hertil kommer, at den afdøde i sit liv har udført ét eller flere mirakler. Saligkåringen udføres af paven efter forudgående undersøgelser. Saligkåringen medfører, at den afdøde nu kan æres og tilbedes. Som oftest er dette første skridt til en egentlig helgenkåring. /Henning Nørhøj/

Saligprisningerne

I indledningen til Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet 5-7) siger Jesus, at de er salige, som er fattige i ånden, og som sørger, hungrer og tørster efter retfærdighed, dem som er barmhjertige og dem der stifter fred. For Himmeriget hører dem til, siger Jesus. I Bjergprædikenen formulerer Jesus den kompromisløse fordring om kærlighed. Men denne fordring indledes med en tilsigelse af Guds egen kærlighed. Guds kærlighed går altså forud for fordringen om at give sig selv til næsten./Henning Nørhøj/

Salme

Salmernes bog er unik i Bibelen fordi den er en samling af bønner, lovprisninger og meditationer. Hvor Bibelens fortællinger omhandler hvad Gud har gjort, og den profetiske litteratur handler om hvad Gud taler, så gengiver Salmernes Bog menneskers respons på Guds handlinger og ord. I både kristen og jødisk tradition har Salmerne været brugt i gudstjenester såvel som i privat andagt. /Jonas Adelin Jørgensen/

Salmebog, Den Danske

Den Danske Salmebog består af to dele. Første del indeholder 791 salmer, der bruges ved gudstjeneste i folkekirken. Den anden del indeholder de autoriserede ritualer samt bønner og tekster. Med omkring 50 års mellemrum autoriseres og udgives der en ny salmebog. Det sker efter et længerevarende revideringsarbejde. Den nuværende salmebog er autoriseret af Dronning Margrethe II og udgivet i 2003. Den forrige udgave fra 1953 står stadig på hylderne i mange danske hjem. Kongelig Vajsenhus Forlag har eneret på udgivelsen af Den danske Salmebog. /Lene Østergaard/

Salomo

nævnes i Anden Samuelsbog 12,24-25 som den anden af Davids sønner. Imidlertid er det Salomo, der efterfølger faderen som Israels konge. Salomo berømme for sin visdom, sin rigdom og som den, der bygger templet i Jerusalem./Henning Nørhøj/

Samaria/samaritaner

By cirka 75 kilometer nord for Jerusalem. Som landskabsbetegnelse dækker Samaria området mellem Jizre'elsletten i nord, Jordan mod øst, Middelhavet i vest og en linie fra Jeriko til lidt nord for Jaffa i syd.

Befolkningen i området fra cirke 722 før Kristus fik betegnelsen samaritanere. Denne befolkning stammede fra tvangsforflytningerne i tiden cirka 721-630 før Kristus. Det kom dog til et sammenstød mellem de hjemvendte jøder og samaritanerne, da jøderne ikke ville lade samaritanerne deltage i opbygningen af templet. Dette resulterede i et religiøst modætningsforhold hvor samaritanerne holdt fast ved Mosebøgerne alene som hellig skrift. Der udviklede sig et hadsk forhold mellem de to grupper. Det tyder dog på at de kristne ikke overtog denne strid (Lukasevangeliet 17,16; Johannesevangeliet 4, 4-48; Apostlenes Gerninger 8,5). /Charlotte K. Vestergaard/

Sider