Første Mosebog 3 fortælles om, hvordan det første menneskepar trodser Guds bud og spiser af træet til kundskab om godt og ondt. Ifølge fortællingen får dette til konsekvens, at menneskets liv er begrænset af døden og at lidelsen er livets vilkår. Syndefaldet fik stor betydning for kirkens menneskeopfattelse. Paulus opfattede mennesket som et syndigt væsen, der ikke af egen kraft kunne gøre det gode, men derfor kun kunne retfærdiggøres på Guds eget initiativ. Frelsen var da ensbetydende med en tro på, at Jesus havde taget menneskets syndighed på sig./Henning Nørhøj/