Trinitatsitiden strækker sig fra 2. pinsedag og helt frem til 1. søndag i advent. Ordet 'trinitatis' kommer fra det latinske 'trinitas', der betyder "trehed" (treenighed eller trefoldighed). Det er den længste samlede periode i kirkeåret, hvor der ikke er store kirkelige højtider. I middelalderen var trinitatistiden struktureret af en del helgenfester, men folkekirken har kun én af disse tilbage, nemlig allehelgen, som er placeret på den første søndag i november. /Thomas Bank Møller/