A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Thomas Merton

Thomas Merton (31. januar, 1915 – 10. december 1968). Thomas Merton var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere. Som trappistmunk i staten Kentucky var Merton en anerkendt spiritual forfatter, poet og activist. Merton skrev over 60 bøger, en rækkes essay og er blevet portrætteret i mange biografier. Merton var også primus motor i en interreligiøs dialog og havde mange samtaler med f.eks. Dalai Lama og D.T. Suzuki. /Kirsten Grube/

Thomasevangeliet

Dette evangelium blev fundet i 1945 i Ægypten sammen med 52 andre skrifter på det koptiske sprog. Thomasevangeliet kaldes skriftet, fordi det i slutningen angives at være skrevet af Jesu discipel, Thomas. Skriftet adskiller sig afgørende fra de øvrige evangelier ved ikke at indeholde noget om Jesu liv, hans lidelse, død og opstandelse, men blot Jesusord i ret tilfældig orden./Henning Nørhøj/

Ti bud, de.

De bud Moses fik overgivet af Gud på Sinai bjerg. Med de ti bud som Moses nedskrev på to stentavler, sluttede Gud en pagt med Israel (Anden Mosebog 34). Ifølge den forpligtede israelitterne sig til kun at dyrke Gud og til at følge hans lov. Til gengæld fik israelitterne særlig status af at være Guds folk, samt retten til det Hellige Land. /Nana Hauge/

Tidebønner

Man har bedt tidebønner i flere tusinde år – også i jødisk tradition. Tidebønner stammer fra det jødiske fangenskab, og kan dateres tilbage til omkring 500 f.kr. Tidebønnerne blev også anvendt af Jesus og Apostlene (se f.eks. Apostlenes Gerninger 3,1). Siden har tidebønnernes særligt fundet anvendelse i klosterverdenen og blev udviklet af cistercienserne som en protest mod en tiltagende slaphed i Benedikterordenen . Cisterciensermunkene opdelte døgnet ved hjælp af otte tidebønner - en om natten og syv om dagen. Tidebønnernes navne stammer fra romernes tidsinddeling. Et døgn bestod i reglen af seks timers søvn, seks timers praktisk arbejde, fem timers læsning og syv timers kortjeneste i kirken. Lægbrødrene deltog ikke i de mange timers bøn, men kunne gå direkte til deres arbejde om morgenen og afholde korte tidebønner på deres arbejdssted. Som følge af 2. Vatikankoncils liturgireform opererer den katolske kirke i dag med syv tidebønner. De faste tidebønner er:Matutin (kan bedes på alle tidspunkter): Laudes (kl. 6): Skabelse, fødsel, opstandelse Finder sted ved solopgang og overværes af klostrets øvrige beboere.Terts (kl. 9): Pinse, HelligåndenSekst (kl. 12): Korsfæstelsen, inkarnationens fuldendelse. Non (kl. 15.): Jesu død, Jesu fuldbragte offer. Vesper (kl. 18.): Nadver, spisetid Kompletorium (kl. 21): Jesus i graven, i Guds hænder for natten og i døden.Tidebønnerne indrammer således naturligt hele dagen med evangeliet./Kirsten Grube/

Tilgivelse

I Bibelen betyder tilgivelse, at Gud genoprette sit forhold til den eller de, som har begået en synd. I Det nye Testamente fortælles om ,hvordan Jesus kommer i konflikt med de religiøse autoriteter ved at tilgive. I Fadervor lærer Jesus sine disciple, at Guds tilgivelse er bundet sammen med, at de giver denne tilgivelse videre. Guds tilgivelse er ensbetydende med et nyt menneskeligt fællesskab, sådan som det fremgår af lignelsen om den gældbundne tjener i Mattæusevangeliet 18,23-35. Lignelsen om den fortabte søn i Lukasevageliet 15,11-32 er et billede på Guds tilgivelse./Henning Nørhøj/

Tolder

Ifølge evangelierne vakte Jesus stor forargelse ved at spise med og i øvrigt omgåes toldere. Toldere blev betragtet som håndlangere for den romerske besættelsesmagt og var derfor et foragtet folkefærd på linje med prostituerede. Ved sin omgang med toldere brød Jesus således med den jødiske skelnen mellem syndige og retfærdige. /Nana Hauge/

Treenighed

Læren om at Gud er én og dog tre, altså at Gud både er skaberen, sønnen og frelseren, Jesus Kristus og Helligånd, blev formuleret i oldkirken. Men allerede i dåbsbefalingen i Matt 2819, møder vi den treleddede formel. Oldkirken stod i den situation at skulle forsvare troen på én Gud, der samtidig havde givet sig til kende som verdens skaber og som blev menneske i Jesus Kristus - og som stadig virker med sin Helligånd./Henning Nørhøj/

Trinitatis

Trinitatsitiden strækker sig fra 2. pinsedag og helt frem til 1. søndag i advent. Ordet 'trinitatis' kommer fra det latinske 'trinitas', der betyder "trehed" (treenighed eller trefoldighed). Det er den længste samlede periode i kirkeåret, hvor der ikke er store kirkelige højtider. I middelalderen var trinitatistiden struktureret af en del helgenfester, men folkekirken har kun én af disse tilbage, nemlig allehelgen, som er placeret på den første søndag i november. /Thomas Bank Møller/

trosbekendelse, Den apostolske

Den ældste trosbekendelse, der har fået sit navn fordi teologen Tyrannius Rufinus i 400-tallet anførte apostlene som ophav til bekendelsen. Apostlene skulle efter sigende have forfattet et vers eller to hver. Den er inddelt i troen på Faderen, Sønnen og Helligånden og har i sin oprindelige form været brugt i forbindelse med dåb fra omkring år 200. Mange trosbekendelser har været brugt i kristendommens historie, men hjulpet på vej af teologiske stridigheder er den apostolske i dag den mest anvendte. /Ann Kjestrup/

trosbekendelse, Den nikænske

Kaldes også nicænum. Én af de tre oldkirkelige bekendelser. Blev vedtaget i 325 på et kirkemøde, hvor stridigheder om kirkens lære var på sit højeste. En teolog ved navn Arius mente, at kristne skulle lægge vægt på Guds status som ophøjet og dermed underordne Kristus. Således så Arius og hans tilhængere, arianerne, Jesus som et guddommeligt væsen, ikke menneske og heller ikke Gud. Den nikænske trosbekendelse blev som reaktion på denne 'kætterske teologi' vedtaget på kirkemødet. /Ann Kjestrup/

Sider