Menu

Kristendom.dk

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon
Udgivet af Kristeligt Dagblad

Menu

Indhold

  • Højtider
  • Undervisning
  • Debat
  • Spørg
  • Leksikon

Om Kristendom.dk

  • Om os
  • Nyhedsbreve
  • Facebook
  • RSS

Sites

  • Kristeligt-Dagblad.dk
  • Kristendom.dk
  • Religion.dk
  • Etik.dk
  • Foredragslisten.dk
  • Pilgrimsvandring.dk
  • Kirke.dk

Vilkår

  • Cookiepolitik
  • Cookieoversigt
  • Persondatapolitik
  • Forretningsbetingelser

Log ind

Glemt adgangskode

Leksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Alle

Våbenhus

Våbenhuset er indgangen til kirken. Denne særlige indgang blev først bygget til kirkernes oprindelige iindgang i løbet af 13- og 1400-tallet. Våbenhuset blev brugt til mændenes våben, som ikke måtte bæres ind i kirken. Våbenhuset blev senere anvendt som skolelokale og til præstens bekendtgørelser fra øvrigehden til menigheden./Henning Nørhøj/

Valfart

Det samme som Pilgrimsrejse. Som et udtryk for fromhed rejser man til et helligt sted. Valfart kendes både fra Ny og Gammel testamente. I nutiden bruges denne type rejser stadig som et medium til nærkontakt med det hellige. Også i dag opstår nye valfartssteder når religiøse visioner eller hændelser rygtes. Lourdes i Frankrig er et eksempel på et valfartssted der er opstået i nyere tid. Her skulle Jomfru Maria i 1858 have vist sig, og stedet er i dag meget velbesøgt og berømt for sin helbredende kraft. /Ann Kjestrup/

Valgmenighed

En valgmenighed er en menighed, der har en stærk tilknytning til folkekirken, men som har lov til helt selv at vælge deres præst. Dette står i  modsætning til sognekirkerne, hvor biskopperne har det sidste ord. Præstens løn betales af menigheden, men præsten er under tilsyn af provst og biskop lige som sognekirkens præster.Menighedens medlemmer betaler ikke kirkeskat, men i stedet et medlemsbidrag direkte til valgmenigheden. Teologisk set har valgmenigheden det samme grundlag, det vil sige de samme bekendelsesskrifter, som folkekirken i øvrigt, og de følger de samme ritualer for dåb og nadver med mere.

Vandreprædikant

er først og fremmest en betegnese for de omkringvandrende forkyndere, der i kristendommens allerførste tid videreførte Jesu forkyndelse og livsstil. Jesu disciple har f.eks. været vandreprædikanter, ligesom Paulus også vandrede omkring til en række byer i det østlige Middelhavsområde og udbredte kristendommen./Henning Nørhøj/

Velsignelse

Når et menneske velsignes er det en bøn eller ønske om, at dette menneske må stå under Guds beskyttelse. Den egentlige velsignelse udgår altså fra Gud. Velsignelse er et vigtigt motiv i både Det Nye og Det Gamle Testamente og en del af den folkekirkelige gudstjeneste. Her siger man den apostolske velsignelse efter prædikenen og den aronitiske velsignelse ved gudstjenestens afslutning. /Ann Kjestrup/

Vielse

Vielsesritualet er i kirken det ritual man bruger, når der indgås ægteskab mellem to mennesker. Ritualet kendes i kristendommen tilbage til 200-tallet. De første ritualer bar præg af de hedenske traditioner og er blevet ændret mange gange frem til i dag. Man kan også vælge en borgerlig vielse uden om kirken. /Ann Kjestrup/

Vievand

I katolske kirker har man nær indgangen et kar med indviet vand. Menighedens medlemmer bruger vandet til at berøre pande og bryst når de slår korsets tegn for sig. Vievandet har for katolikken en rensende effekt. /Ann Kjestrup/

Vilje

Det store spørgsmål med hensyn til den menneskelige vilje er: Er den fri eller bundet? Man kan filosofere over om viljen udspringer af mennesket selv, om den er givet udefra (af Gud), eller om mennesket kun delvist har en fri vilje. I Bibelen er der hele tiden et spændingsforhold mellem Gud og menneskers vilje. Spørgsmålet om menneskets frie vilje har optaget mange store ånder i tiderne, fordi svaret får betydning for menneskets evne til at bidrage til sin egen frelse med viljeshandlinger. /Ann Kjestrup/

Violet, kirkeårets farver

Den violette farve udtrykker ventetid. Man bruger den i adventstiden, hvor kristne venter på, at det skal blive jul, og i fastetiden, hvor påsken afventes. Se også: Hvid, rød, grøn og sort. /Thomas Bank Møller/

Vision

En religiøs vision er et syn der oftest indeholder en åbenbaring. Personer, overnaturlige væsener eller billeder kan vise sig for den person der oplever synet. Man kan nævne Paulus´ vision af Jesus på hans vej til Damaskus. Dette syn fik afgørende betydning for Paulus og for kristendommen, idet Paulus efter visionen opfattede sig selv som kristen. /Ann Kjestrup/

Sider

  • 1
  • 2
  • næste ›
  • sidste »
Få fuld adgang som digital abonnent

Om os

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Fakta om avisen og dens historie
  • Etiske retningslinier

Nyheder

  • Forsiden
  • Liv & Sjæl
  • Etik
  • Kirke & Tro
  • Debat
  • Kultur

Tjenester

  • E-avisen
  • Artikelarkiv
  • Netbutikken
  • Apps til iOS og Android
  • Jobmarked

Kundeservice

  • Bestil abonnement
  • Abonnementsvilkår
  • Ferieflytning
  • Reklamation
  • Tilmeld PBS

Følg os

  • Få vores gratis nyhedsbrev
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Instagram
  • RSS

Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik © 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K