Det store spørgsmål med hensyn til den menneskelige vilje er: Er den fri eller bundet? Man kan filosofere over om viljen udspringer af mennesket selv, om den er givet udefra (af Gud), eller om mennesket kun delvist har en fri vilje. I Bibelen er der hele tiden et spændingsforhold mellem Gud og menneskers vilje. Spørgsmålet om menneskets frie vilje har optaget mange store ånder i tiderne, fordi svaret får betydning for menneskets evne til at bidrage til sin egen frelse med viljeshandlinger. /Ann Kjestrup/