Analyse

Lektor: Greta Thunberg er nutidens moralske helgen

I forrige uge sagde den 16-årige Greta Thunberg til FN’s klimatopmøde, at ungdommen aldrig vil tilgive verdens ledere, hvis de svigter klimaet. Thunberg har flere ligheder med unge seere i den katolske tradition, skriver ph.d. og ekstern lektor Astrid Krabbe Trolle. Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den unge klimaktivist Greta Thunberg trækker med sin fremtoning og dybt alvorlige ønske om global forandring på en lang katolsk tradition for meget unge religiøse seere, vurderer ph.d. og ekstern lektor Astrid Krabbe Trolle 

I forrige uge stod den 16-årige Greta Thunberg til FN’s klimatopmøde og informerede verdens ledere om, at ungdommen aldrig vil tilgive dem, hvis de svigter klimaet og de børn, der skal arve jorden.

I talen opstillede Thunberg modsætningen mellem en forestående masseudryddelse af klodens liv overfor magthavernes drømme om uendelig økonomisk vækst. Modstillingen mellem snarlig død og naiv uendelighed er et strategisk greb, der taler ind i en apokalyptisk kristen tradition med ideen om jordens undergang.

Lige siden Thunberg første gang nåede de internationale mediers søgelys i 2018, er hun blevet præsenteret som fremtidens stemme, klodens frontkæmper. Thunbergs unge alder, køn og diagnoser har også inspireret mange sammenligninger med historiske figurer som Jeanne D’Arc og andre karismatiske ledere, der oplyser verden igennem deres anderledeshed.

Thunberg og de unge katolske seere

Faktisk trækker Thunbergs fremtoning og dybt alvorlige ønske om global forandring på en lang katolsk tradition for meget unge religiøse seere, der via Maria-åbenbaringer taler imod det, de forstår som en usund samfundsudvikling.

I det katolske Europa var der fra 1800-tallet og ind i 1900-tallet stor åbenbaringsaktivitet, hvor Jomfru Maria viste sig for især fattige, unge piger, der boede i katolske landområder, som de kendte Maria-åbenbaringer i franske Lourdes og portugisiske Fátima.

Fælles for åbenbaringerne er, at de opstår i perioder med kriser og store omvæltninger i de katolske samfund, samt at de taler til folket – ikke den religiøse elite. De samme grundtemaer af krise, moralsk oprustning og popularitet gælder også for Greta Thunbergs budskaber.

Men der er også store forskelle imellem Greta Thunbergs figur og de unge Maria-seere. Thunberg bliver udlagt som ungdommens og fremtidens stemme. Med Greta Thunberg og lignende enere i nyere tid, er de selv en del af budskabet. Det bliver vigtigt, hvem Greta Thunberg er som person for at forstå og følge hendes eksempel.

I modsætning hertil var Jomfru Marias seere sjældent selv i centrum som stærke enere. Det vigtige var ikke den person, der modtog budskabet, selvom de blev meget berømte i deres samtid. Tværtimod var de unge piger talerør for en guddommelig stemme. Seerne var blevet valgt, fordi deres ydmyghed og religiøse renhed gjorde dem egnede til sandfærdigt at formidle Jomfru Marias budskab. Seerne fra både Lourdes og Fátima er blevet helgenkårede, men de var aldrig repræsentanter for fremtiden eller de unges stemme.

Flere af Maria-åbenbaringerne kendetegnes ved en religiøsitet, der griber aktivt ind i verden for at ændre den. Jomfru Maria ville kæmpe imod kommunismen og ateismen i Europa. Selvom Greta Thunberg ikke er talerør for en religiøs indgriben, væver hun dog kristne ideer om (manglende) tilgivelse og apokalypse ind sin kamp for klimaet. Idéen om jordens undergang er den samme.

For mange katolikker i 1900-talets Europa var verden ved at gå til i kommunisme, for Greta Thunberg og hendes følgere er kloden ved at gå til i kapitalisme. Verden dør. Udover at være formidlet gennem unge kvinder er det fælles i begge bevægelser et dybtfølt moralsk ønske om drastisk at ændre situationen, for om lidt er det for sent.

Selvom der er flere forskelle end ligheder mellem de unge seere og Greta Thunberg, er Thunberg som talerør for en ny ideologisk dagsorden ved at blive en anden slags moralsk helgen, der passer til nutidens krise.

Astrid Krabbe Trolle er ph.d. i religionssociologi og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun skriver analysen ved kristendom.dk.