Interview

Lektor: Religion i film og tv-serier er med til at forme religiøsiteten

"Der er en stor interesse for visse aspekter af religionen, og det er de fascinerende og fortællende sider, ikke de dogmatiske," forklarer lektor Laura Feldt.

Den 1. januar 2020 havde Netflix-serien ”Messiah” premiere. Det er blot én blandt mange i rækken af nyere film og tv-serier, hvor religion helt eller delvist er omdrejningspunktet. Og det er ifølge lektor på Syddansk Universitet Laura Feldt med til at forme forestillingerne om religion

Hvordan ville verden reagere, hvis der kom en mand, som påstod at være den genkommende Messias?

Det spørgsmål stiller den nye Netflix-serie ”Messiah”, som havde premiere på streamingtjenesten den 1. januar. Serien handler om en mystisk mand, der pludselig dukker op i det krigshærgede Damaskus i Syrien, som er omringet af ISIS-soldater.

ISIS-soldaterne skal netop til at indtage byen, da en sandstorm begraver dem og tvinger bevægelsen i knæ. Bag sandstormen står den mystiske mand tilsyneladende. De overnaturlige kræfter tiltrækker ikke blot opmærksomhed fra folkemasserne, som følger ham og titulerer ham ’Al-Masih’, hvilket på arabisk betyder Messias, men også fra de amerikanske myndigheder, som er usikre på, hvem denne frelserskikkelse er.

Religiøse temaer fylder meget i popkulturen

At serien knytter an til nogle af de messiasforestillinger, man finder i de store verdensreligioner og i kristendommen i særdeleshed, mere end antyder seriens titel.

Inddragelsen af religiøse myter og forestillinger er imidlertid ikke et nyt fænomen på de store lærreder. Inden for de seneste år er der kommet flere nye film og tv-serier, hvor religion helt eller delvist har været omdrejningspunktet. Det gør sig blandt andet gældende for serier som ”Vikings” og den kommende danskproducerede serie ”Ragnarok”, som kommer på Netflix i år.

Laura Feldt er lektor på Syddansk Universitet, hvor hun til daglig forsker i religion i film og tv-serier. Hun mener, at brugen af religiøse udtryk i film og tv-serier er med til at forme vores forestillinger om religion.

”Der er en stor interesse for visse aspekter af religionen, og det er de fascinerende og fortællende sider, ikke de dogmatiske. Det trækker væk fra forståelsen af religion som en tro på en grundlæggende sandhed til en forståelse af religion som noget, hvor der er mange fortolkningsmuligheder,” forklarer hun.

Ifølge Laura Feldt hænger det sammen med den tendens, at samfundet som helhed bliver mere og mere individualiseret:

”Vi har i dag et individuelt forbrug af medier på mange forskellige platforme, hvor vi vælger det, vi finder interessant. Det påvirker selvfølgelig også religionen i en mere individualiseret retning, hvor forbrugeren i højere grad selv er med til at vælge.”

Det betyder blandt andet også, at de religiøse autoriteter og institutioner ikke længere er den eneste kilde til viden om religion. Og særligt for de yngre generationer er de traditionelle myter ikke den primære referenceramme længere. Derfor er trossamfundene nødt til at forholde sig til nyere populærkulturelle fremstillinger af religiøse myteuniverser, vurderer Laura Feldt.

Trossamfund indoptager populærkulturelle fremstillinger

I september 2019 forbød en katolsk skole i USA sine elever at låne Harry Potter-bøgerne, som blev fjernet fra skolens bibliotek, fordi bøgerne efter sigende var farlige for børnene. Det er imidlertid ikke den generelle tendens i et land som Danmark, forklarer Laura Feldt.

”Der er faktisk en tendens til, at populærkulturen påvirker trossamfundene. Man tager det ind og bruger det for at kommunikere med unge mennesker i særdeleshed. Eksempelvis har nogle kirker anvendt Harry Potter-filmene og anden fantasy som en anledning til at diskutere livets store spørgsmål,” siger Laura Feldt.

I nogle tilfælde kan de moderne fortolkninger sågar være med til at bidrage til nye indsigter og opfattelser af de religiøse myter. Det er den amerikanske spillefilm om Noahs ark, ”Noah” (2014), et eksempel på.

”Den øko-poetiske skildring af Noah passer ret godt ind i vores tid, og den passer også ret godt ind i det religiøse landskab helt generelt. Derfor kunne man godt forestille sig, at nogle religiøse institutioner greb den og begyndte at læse de her gamle myter på en ny, grøn måde,” siger Laura Feldt og uddyber:

”Det har igennem hele religionshistorien været sådan, at fortællingerne bliver omtolket. Og sådan er det stadigvæk.”