Hvor stammer traditionen med gækkebreve fra?

Siden 1700-tallet har gækkebrevet drevet gæk med danskerne. Her ses det fine gækkebrev, som journalist Stephanie Hollender selv har modtaget. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Mit navn det står med prikker... En af påskens hyggelige traditioner er at klippe gækkebreve og sende dem til familie og venner. Læs mere om, hvorfra gækkebrevet stammer og få også gode råd til, hvordan du klipper dit eget gækkebrev

I 2016 modtog ca. 350.000 danskere et mystisk gækkebrev.

Brevet gik sin sejrsgang på de sociale medier, hvor man ivrigt diskuterede, hvor brevet mon kom fra. Senere oplyste informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, at Super Brugsen havde drevet gæk med folk. Modtagerne af gækkebrevet kunne derfor afhente et påskeæg i den lokale Super Brugsen.

Men hvor stammer traditionen med gækkebreve egentlig fra? Her kan du læse de vigtigste ting, der er værd at vide om gækkebrevet

1. Gækkebrevets historie

Når vintergækkerne titter frem af sneen er det, ifølge en ældgammel skik, tid at sende en hilsen til én, man holder af.

I 1600-tallet, hvor skikken skal have eksisteret, kunne man gække en person ved at plukke en vintergæk og gemme den i sin hule hånd. Blomsten skulle så narres over i hånden på den, man ville gække. Samtidig skulle afsenderen sige »Sommergæk« eller »Du er min gæk«. Og så kunne den gækkede kun redde sig ud af historien ved at gække tilbage igen.

Men man kunne også sende et gækkebrev. Gækkebrevet er en dansk tradition, der har rødder langt tilbage til 1700-tallet. Faktisk er det ældste gækkebrev fra 1770. I 1800-tallet bredte traditionen sig først i byen, dernæst på landet og er siden blevet hængende.Gækkebrevets forløber er "bindebrevet", der stammer fra Tyskland. Ligesom gækkebrevet havde bindebrevet til formål at drille modtageren.

Ifølge traditionen er gækkebreve altid anonyme, men det er tilladt at hjælpe modtageren lidt på vej med at skrive sit navn med prikker. Kan man ikke gætte, hvem der driver gæk med en, så må man finde sig i at blive udråbt til gæk, hvilket betyder nar. Vil man undgå denne store ydmygelse, må man, når gækkebrevets ophavsmand afslører sin identitet, give vedkommende et påskeæg.

2. Vedlæg en lille vintergæk

I dag lægger man et måske fint udklippet og tyndt stykke papir - kageservietter med huller i kan også bruges - i en kuvert. Der er tradition for at vedlægge en vintergæk sammen med det sirligt klippede brev.

At gække er et gammelt ord for at drille eller gøre sjov med. Vintergækken er en forårsbebuder, men den betyder ikke altid, at vinteren er omme. Med andre ord driver den nogle gange gæk med folk, og derfor lægger man den også i gækkebrevet. I gamle dage, når man åbnede et gækkebrev og greb ud efter vintergækken, betød det, at man blev den andens gæk eller nar.

3. Rim og remser til dit gækkebrev

I brevet tilføjer man et lille gækkevers. Nogle er humoristiske, andre er mere poetiske. Nedenfor er to forskellige:

"En lille engel jeg dig sender med kjortel hvid og kappe grøn.
Min vintergæk og sommernar
til påske du skal blive.
Digtet i Ribe og skrevet i Rom
gæt så, hvorfra brevet kom."

"Omme bag en rosenhæk fandt jeg denne lille gæk.
Den var nylig kommet op,
Den frøs den lille bitte krop
Jeg sender den til dig, min ven
og håber at få et æg igen."

4. Mit navn, det står med prikker

I gamle dage underskrev man gækkebrevet med sit navn. I dag afslutter man brevet ved at markere det antal bogstaver, ens navn består af, med prikker. Ud fra prikkerne er det op til modtageren at gætte, hvem der er afsenderen.

Der findes ingen regler for, hvornår man skal have gættet gækkebrevets afsender, men der er tradition for, at det skal være inden Palmesøndag, hvor påsken officielt begynder.

5. Gevinsten er et påskeæg

Hvis modtager ikke kan gætte afsenderens navn eller gætter forkert, skal man give et påskeæg til den, der har lavet brevet. I gamle dage skulle man betale en for pant for at slippe for at blive en andens gæk. Panten var ofte sukkeræg, som senere er skiftet ud med chokoladeæg.

Få inspiration til at lave dit eget gækkebrev her:

I gamle dage, når man åbnede et gækkebrev og greb ud efter vintergækken, betød det, at man blev den andens gæk eller nar. Foto: Ritzau Scanpix