Mariæ bebudelsesdag er den dag, hvor kirken fejrer, at Maria fik besked om, at hun skulle blive gravid og føde Jesus. Det var englen Gabriel, der overbragte hende de overraskende nyheder.
Dagen ligger altid den sidste søndag før palmesøndag, ni måneder før juleaften, fordi en graviditet varer ni måneder.
Mariæ er en gammel form for ejefald og betyder Marias. Det er altså Marias bebudelsesdag.
Du kan læse om bebudelsen i Lukasevangeliet 1, 26-38.
Øverste foto: "Annunciation" af Leonardo Da Vinci, Pixabay
Det er fantastisk for de fleste kvinder at få beskeden om, at man venter barn. Men for en speciel - udvalgt - kvinde ved navn Maria foregik det ikke på helt ordinær vis, da beskeden blev leveret. Få historien bag Mariæ bebudelse her
Den bibelske scene med Mariæ bebudelse har haft godt tag i både billedkunstnere og poeter fra middelalderen og op til i dag. Fra et kalkmaleri i Skibby Kirke fra midten af 1300-tallet op til to af de store danske digtere som Oehlenschläger og Grundtvig har den jordiske mø tryllebundet de kunstneriske sind, skriver forfatter Søren Sørensen. Læs eller genlæs hans kronik her
Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder
Julens mirakel er, at Gud blev født som menneske. Gud udretter også mirakler i dag, mener sognepræst Henrik Højlund, mens postdoc i systematisk teologi Johanne Stubbe Teglbjærg mener, at mirakler ikke kommer fra en fremmed Gud
Hvad står der i Bibelen om Engle? Der er engle, der lyser, og engle, der slås. Læs mere om keruberne, seraferne, dødsenglen og ærkeenglen Gabriel her
6. Marias mange navne
I næsten 2000 år er hun blevet æret som Guds moder og evig jomfru, men Maria kaldes også Himlens Dronning og Den anden Eva, og så regnes hun som det eneste menneske, der er født uden synd.
Kristendom.dk giver her en oversigt over historien bag en række af de mest anvendte navne.
Oprindelsen til selve titlen Gudsføderske (på græsk: Theotokos), stammer sandsynligvis fra det 4. århundrede, hvor den dukker op hos kirkefædre som Athanasios, Gregorius af Nazians og Kyrill af Jerusalem
Marias jomfruelighed blev i høj grad set som en forudsætning for hendes moralske syndfri levned. Af flere kirkefædre benævnedes hun derfor også som hellig eller ubesmittet
Forestillingerne om Maria som himlens dronning grunder i en række apokryfe skrifter, der florerede i den græsktalende del af kirken i slutningen af det 5. århundrede og begyndelsen af det 6. århundrede
Udgangspunktet for forestillingen om Maria som smertens moder er Simeons profeti fra Lukasevangeliet, samt scenen fra Johannesevangeliet 19, hvor Maria er til stede i forbindelse med Jesu korsfæstelse
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
I den romersk-katolske kirke fejrer man i midten af august, at Maria blev optaget i himlen. Det gjorde hun som den første efter Jesus, fordi hun ifølge katolicismen er født uden synd
Jomfru Maria har fået lidt mere plads i Svenska Kyrkan, men herhjemme er hun stadig gemt. Ph.d. Bente Lybecker mener, at det især er Marias fuldkomne tillid til Gud, der kan give hende en rolle i den danske folkekirke
Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder
Den 8. december fejrer den romersk-katolske kirke festen for jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Men hvad er den katolske kirkes opfattelse af Marias syndfri liv, og hvilken plads har Maria i den lutherske kirke?
Rødstrømpe-generationens børnebørn kan rette deres bønner mod en kvinde, der var ophøjet i kraft af sit moderskab, skriver radiovært Iben Maria Zeuthen
Ifølge den katolske tro blev Maria født uden arvesynd. Det vil sige, at hun som den eneste anden, udover Jesus, er uden synd, svarer Kasper Baadsgaard, der er katolsk præstestuderende
Af middelalderens mange Maria-fester har vi i vores kirke kun beholdt én, nemlig Mariæ bebudelsesdag. Det er også den vigtigste, for da Maria sagde ja til at føde Guds søn, begyndte en ny historie mellem Gud og mennesker.