Jesu moder er et forbillede for de kristne

Maria er tro overfor det kald, Gud tilbyder hende, skriver Jette Dahl.

Maria er et spejl, der holdes op for os, og som vi kan gå med ind i og lære noget af, skriver åndelig vejleder og tidligere sognepræst Jette Dahl

Der er ni måneder til jul, den tid, det tager at vente et barn til verden. Derfor hører vi i landets kirker på søndag om Marias bebudelse af Jesu fødsel:

"Englen kom til Maria og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!". Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn...". Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand?". Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.... For intet er umuligt for Gud". Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende." (Lukasevangeliet 1, 28-38).

Der er i denne begivenhed en vækst i tro, der ender med overgivelse til Gud. Maria er et spejl, der holdes op for os, og som vi kan gå med ind i og lære noget af. Den vej, der her vises, rummer fire stadier.

Første stadie: Gud er den, der taler først og tager initiativet med hilsenen: "Herren er med dig!" Det gælder ikke alene Maria, men ethvert menneske, der tror på ham. Han minder dig om, at du er hans elskede barn. Det er troens begyndelse.

Andet stadie: At blive sig en sådan kærlighedserklæring fra Gud bevidst skaber ofte frygt. For det er ufatteligt stort at tage det til hjerte. Det er også Marias reaktion. Hun forfærdes. Gud svarer med de stærke ord: "Frygt ikke!" Og så følger den kaldelse og opgave, Gud har udvalgt Maria til: at være mor for Guds søn. Der findes ikke noget bedre budskab end: "Frygt ikke", når vi er bange og forfærdede.

Gud kalder på Maria og vil bruge hende på en ganske særlig måde. Men han kalder også på dig og mig og vil bruge os på en særlig måde. Hvor Gud er på færde, måles der ikke i meget eller lidt, stort eller lille. Det eneste, han beder dig om, er ikke at grave det talent ned, du har fået givet af Gud. Du skal omsætte det og bruge det.

Tredje stadie: Efter forfærdelsen kommer der en undren, måske også en tvivl hos Maria: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand". Hun tøver og er rådvild. Det er for mystisk til at hun kan overgive sig endnu. Derfor denne tøven. Sådan reagerer vi også med undren, afventning og tvivl. Rådvildhed, for hvad vil Gud dog mig? Der må dog være andet i denne mærkelige verden, som har langt større værdi, end hvad mit lille jeg kan bruges til i hans store hænder! Mon jeg overhovedet er til i den guddommelige bevidsthed? Ja, det er du altid. Guds hellige Ånd er altid på færde, overalt og til alle tider, også i dig. Som Maria fik svaret, får du det: "Intet er umuligt for Gud!"

Fjerde stadie: Gennem hilsenen: "Herren er med dig" over forfærdelse og undren når Maria frem til overgivelse til Gud: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Netop denne villighed og beredthed husker vi Maria for. Vi ærer hende for hendes tillid og overgivelse til Gud. Hun modtager Jesus, og hun tillader ham at begynde sit liv i hende. Det er forbilledet, der holdes op for os til efterfølgelse.

Gennem hilsenen: "Herren er med dig" over forfærdelse og undren, når Maria frem til selve overgivelse til Gud: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Netop denne villighed og beredthed husker vi Maria for. Vi ærer hende for hendes tillid og ogvergivelse til Gud. Hun modtager Jesus, og hun tillader ham at begynde sit liv i hende. Det er forbilledet, der holdes op for os til efterfølgelse.

At overgive sig til Gud strider imod selve kernen i selvbestemmelse og selvkontrol. Under alle andre omstændigheder end når det sker i kærlighed, kan overgivelse være uklogt. Men når det er den betingelsesløse kærlighed, der er på færde, så vil modstanden hurtigt forsvinde og overgivelsen nærmest føles som ubesværlig og det eneste sande.

Hvis vi stoler på vores vilje, når vi gerne vil have, at noget skal ske, fastholder vi egentlig bare fokus på os selv. Et liv, der alene leves ud af karakterfasthed og selvbestemmelse, er et liv uden overgivelse. Det er et liv i sammenbidt stædighed og under jegets herredømme. Villighed har derimod noget at gøre med at afgive kontrol. Det er, symboliseret med de åbne hænder, overgivelse af min selvbestemmelse og min vilje.

Kristus er indbegrebet af det liv, der leves i villighed. "Din vilje ske", bad han i Fadervor, ja han levede den bøn ud. I stedet for viljestyrke og beslutsomhed, så er det kærligheden, der er motivet for alt her. På trods af vores naturlige modvilje mod underkastelse, ligger der en længsel efter overgivelse dybt i den menneskelige sjæl.

Jesus inviterer os til at give slip på viljestyrken og tagen-sig-sammen mentaliteten. Den kan vi ikke bruge over for Gud. I stedet for tilbyder han os hvile, helhed og opdagelse af vores sandeste og dybeste jeg i Kristus. Overgivelse er at være villig i stedet for viljestærk. Det er at flyde i den overflod, der er Guds kærlighed.

Maria, Jesu mor, har vist os vejen. Hun overgiver sig til Guds vilje med hende og er tro over for det kald, Gud tilbyder hende. Hun er hele livet villig til at lade sig fastholde af den vej, der er hendes. Hun står til sidst under korset, når alle andre løber bort. Hun har overgivet sig til Gud i tillid til, at han leder hende. Hun lader sig bære.

Lad Maria være et forbillede for dig i troens fire stadier. Kan du følge hendes bevægelse? Overvej, hvad Gud har kaldet dig til i dit liv. Reflekter over forskellen mellem at være viljestærk og at være villig. Hvornår har du brug for at være beslutsom og viljestærk i dit liv? Hvordan forholder du dig til at være villig i dit forhold til Gud? Længes du efter at overgive dig til Gud, så lad dig bære af Gud og slip din selvbestemmelse og kontrolstyring.

"O, Herre Jesus lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered dit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
At også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!"
( DDS. 71, v. 5).