Julekalender: 22. december

Marlene Torm Gertsen: Jul er Jesus, der ligger i krybben

"I dag ser jeg julen som en kontrastfuld tid, fyldt med mørke og lys, glæde og sorg, nisser og engle, forventning og afsky. Det er også mindernes måned, fuld af øjeblikke hvor alt var godt, og øjeblikke hvor vi mistede nogen. Vi sidder ved fællesbordet, der bugner af lækkerier og snak på tværs af generationer, men bordet rummer også den tomme stol, hvor oldemor plejede at sidde," skriver Marlene Torm Gertsen. Foto: Privatfoto

Når vi har for travlt med at købe gaver og åbne chokoladekalendere, så glemmer vi, hvem julen egentlig handler om. Julen er nemlig meget mere end glaserede æbler og ”Fars fede juleferie” – jul er også Jesus i krybben, skriver forfatter Marlene Torm Gertsen

Hjem og jul – det er to sider af samme sag. De minder os begge om, hvor vi kommer fra.

Julen er spækket med nisser og gran, men når jeg læser juleevangeliet om krybben, så ved jeg, at her er mit hjem. Det er her jeg kommer fra. Mit hjem er det sted, jeg finder hvile, og det er uafhængigt af placering og familie.

Jeg har oplevet 44 juleaftener, og hvert år har jeg set julen med de øjne, der hørte den pågældende livsfase til. I de første 18 år oplevede jeg julen som enebarn i mit barndomshjem, kun afbrudt af det år vi holdt jul på min mormors plejehjem. De næste 26 år har på skift været hos mine forældre og svigerforældre med vores to børn.

I dag ser jeg julen som en kontrastfuld tid, fyldt med mørke og lys, glæde og sorg, nisser og engle, forventning og afsky. Det er også mindernes måned, fuld af øjeblikke hvor alt var godt, og øjeblikke hvor vi mistede nogen. Vi sidder ved fællesbordet, der bugner af lækkerier og snak på tværs af generationer, men bordet rummer også den tomme stol, hvor oldemor plejede at sidde.

December er en særlig måned. Den dufter af mere end alle andre måneder. Brændte mandler, krydret gløgg, brunkager i ovnen og appelsin med nelliker i vinduet. Julemåneden kalder vi den og slutter af med hjerternes fest den 24. december. Det kan virke som et stort tivoli med glaserede æbler og ”Fars fede juleferie”. Men julen er så meget mere – når vi husker at kigge i krybben.

Men det glemmer vi, for vi har travlt med at åbne chokoladekalenderen og snakke om tv-julekalenderen. Vi glemmer at tale om årsagen til, at vi samles. Hvem er det egentlig, det handler om?

Nu har jeg besluttet at skifte gaverne ud med fordybelse. Vi køber kun to gaver – en til hver af vores børn. Så kan jeg nemlig bruge tiden på at nyde december, nyde julen.

Hjem og jul kan have mange udtryk, men fælles for dem begge er, at det ikke handler om at præstere, men om at hvile.

Hjem er stedet, hvor jeg genkender den, jeg er skabt til at være. Og jul er Jesus, der ligger i krybben. Når jeg ser på ham, så glemmer jeg mig selv. Så ved jeg, at her er mit rette hjem.

Det er den hvile, jeg finder i julen.