Uddrag: Martin Luther - rebel i en opbrudstid

Gennem århundrederne er manden fra Wittenberg blevet skildret som forløber for vores epoke og banebryder for den nyere tid. Hver generation har ved runde Luther-år skabt sig sit eget billede af ham, skriver professor Heinz Schilling i prologen til sit store værk om Martin Luthers liv og tanker. Foto: Arkiv

I dag udkommer den tyske professor Heinz Schillings store biografi om Martin Luther på dansk. Læs her et uddrag af bogens prolog

Martin Luthers tanker og tro blev afgørende for udviklingen af kristendommen i Europa og verden, men også hans liv er en kilde til både teologisk og historisk indsigt.

Heinz Schilling var indtil år 2010 professor ved Humboldt-Universität i Berlin og har skrevet et omfangsrigt og dybdeborende værk om Luther som teolog og menneske. Peter Dürrfeld har oversat til dansk.

Læs et uddrag af bogen her:

Prolog: Luther som menneske i en periode med tro og omvæltninger

Martin Luther, reformatoren fra Wittenberg, levede i en »epoke, hvor troen hersker«. Ja, i overgangstiden fra middelalder til nyere tid kan man stort set takke ham for, at religionen blev den kraft, der gennem mere end et århundrede skulle præge Europa og Tyskland som en besættelse – »strålende, hjertegribende og frugtbar«, men også mørk, hjerteskærende og ødelæggende.

Det måtte også Luther opleve – i højtflyvende stunder med succes og håb om at kunne overbevise hele verden, men også i bitre uger, hvor han oplevede Satan og hans mørke kræfter løbe storm mod ham og hans værk.

SE ANMELDELSEN AF BOGEN HER  

Men han tvivlede aldrig på, at det var Gud selv, der havde kaldt ham til at være sin profet. Ikke at det skortede på religion, da Martin Luther – eller Luder, som hans efternavn lød i hans første årtier – den 10. november 1483 kom til verden i Eisleben i det mellemtyske grevskab Mansfeld. Tværtimod har der næppe været en periode, der beskæftigede sig mere indgående med religion og kirke, end slutningen af det 15. århundrede.

 Det var imidlertid udtryk for en foruroligende spænding mellem på den ene side det bastante verdslige opbrud i det romerske pavedømme og på den anden side bekymringerne blandt kirkegængerne, der ikke længere troede på præsteskabets tilsagn om frelse og derfor ængsteligt søgte efter en anden sandhed og frelse. Først med Luther fandt man det sikre anker i en religion, som ethvert menneske kunne opfatte som sin egen sag. 

Det var imidlertid udtryk for en foruroligende spænding mellem på den ene side det bastante verdslige opbrud i det romerske pavedømme og på den anden side bekymringerne blandt kirkegængerne, der ikke længere troede på præsteskabets tilsagn om frelse og derfor ængsteligt søgte efter en anden sandhed og frelse. Først med Luther fandt man det sikre anker i en religion, som ethvert menneske kunne opfatte som sin egen sag.

Også den romerske kirke har meget at takke Luther for. Uden udfordringen fra Wittenberg ville den næppe have kunnet befri sig så resolut fra renæssancens sekulariserede pavedømme og banet vejen for en
epoke, hvor troen igen indtog førstepladsen.

Også den romerske kirke har meget at takke Luther for. Uden udfordringen Fra Wittenberg ville den næppe have kunnet befri sig så resolut fra renæssancens sekulariserede pavedømme og banet vejen for en epoke, hvor troen igen indtog førstepladsen. Uanset at der inden for pavekirken allerede var kræfter, der trak i retning af en nyorientering, var det først oprøret fra augustinermunken, der ved overgangen til nyere tid satte tro og religion på dagsordenen – og det om dynamiske kræfter, der skulle forandre verden.

For mange mennesker kom det til at virke velgørende og befriende; men for adskillige andre indebar det ulykker og fordærv. Den skånselsløse konfessionelle intolerance, der i flere generationer efterfulgte reformationstiden, havde til følge, at der i de enkelte samfund opstod uforsonlige modsætninger, som resulterede i blodige forfølgelser og ikke sjældent gled over i kaos og borgerkrige.

Også udadtil, i forholdet mellem staterne, bidrog uforsonligheden mellem de konfessionelle kirke- og livsanskuelsessystemer afgørende til de hærgende religions- og statskrige, der yderligere blev tilspidset af konkurrencen mellem de europæiske magter ved udgangen af reformationens århundrede. 

Goethes begejstring for troens epoker og i endnu højere grad hans tilsvarende nedvurdering af »alle epoker, hvor vantroen bryster sig med en kummerlig sejr«, disse »glansløse og ufrugtbare« tider, virker fremmedartet for ikke at sige besynderlig for vores sekulære nutid. Men netop derfor er de egnede til at give os en forestilling om, hvordan man et halvt årtusind efter offentliggørelsen af de 95 reformationsteser den 31. oktober 1517 kan gribe en biografi om Martin Luther an. 

Og også det i dag nærmest uforståelige fænomen, at Luthers på ingen måde letforståelige teologiske udsagn udfordrede de herskende og blev tiljublet af mange millioner mennesker, lader sig kun forstå, hvis vi holder os for øje, at religion og kirke for Luther og hans samtidige havde en ganske anden betydning end i vore dage, og at – for nu at udtrykke det med en lidt dristig sammenligning – mennesker dengang nemt kunne komme til at savne den sikkerhed, troen gav, ligesom vi i dag har brug for den sikkerhed, finansmarkederne og den globale fred giver os. 

Gennem århundrederne er manden fra Wittenberg blevet skildret som forløber for vores epoke og banebryder for den nyere tid. Hver generation har ved runde Luther-år skabt sig sit eget billede af ham:

I 1617, på tærsklen til Trediveårskrigen, var det den kæmpende Luther, som skulle forsvare den truede protestantiske verden mod »papisternes« kontrarevolution. I 1717, hvor oplysningstiden var under opsejling med al sin forsonlighed og sekularitet, var det derimod den spagfærdige, udadvendte Luther, mens det i 1817 og 1917 var den nationale Luther, der med sin religiøse dybde fik heltestatus som tyskernes skjold mod indflydelse i form af en overfladisk og angiveligt åndsfattig romansk civilisation.

Disse forskellige opfattelser havde imidlertid ikke meget med den historiske Luther at gøre. Det var »de herskendes egen ånd«, som blev dyrket af forskellige nationale og lokale festkomiteer. Det er på tide at gøre op med denne kult og i stedet fremstille Martin Luther, hans tanker og handlinger – og det samme gælder hans samtidige – som det, de først og fremmest er for os nutidsmennesker, nemlig vidnesbyrd om »en verden, der er gået tabt for os«, eller mere præcist udtrykt: ikke længere er vores.

Hvis du vil læse resten af bogen, kan du købe den her

Dermed bliver vi konfronteret med noget fremmedartet og ganske anderledes. Luther tænkte og handlede som et »menneske mellem Gud og Djævelen«, og som sådan bør han gøres forståelig for en nutid, der ikke længere kender Djævelen og Gud kun – hvis da overhovedet – i gudsbilleder, der ville have været uforståelige for wittenbergeren.

kristendom.dk bringer i næste uge endnu et uddrag af bogen i anledning af Martin Luthers fødselsdag den 10. november. 

"Martin Luther" er skrevet af Heinz Schilling og udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag. Du kan købe bogen i boghandlere og på Kristeligt Dagblads webshop. 

Rigsdagen i Augsburg 1530, hvor det lutherske bekendelsesskrift Den augsburgske bekendelse blev fremlagt.