Luther: I ægteskabet kan seksualiteten blomstre frit

Martin Luther og Katharina von Bora. De giftede sig i år 1525 og fik seks børn i løbet af deres 21 år lange ægteskab.

Luther så både positivt på ægteskabet og menneskets seksualitet. For ham var ægteskabet en ordning velsignet af Gud, der skulle tages meget seriøst. Hans tanker påvirker stadig vores syn på ægteskabet i dag

Omkring halvdelen af danske ægteskaber ender i dag med skilsmisse. Men måske er der råd at hente hos Luther. 

Udover at starte reformationen i 1517, gav munken og reformatoren også ægteskabelige råd og endda på skrift, så vi har adgang til dem i dag. Præcis som parterapeuter og psykologer siger i dag, mente Luther, at et godt ægteskab kræver en indsats. Han skrev i 1530 i den Store Katekismus:

”For hvor den ægteskabelige renhed skal bevares, er det altafgørende, at mand og hustru lever med hinanden i kærlighed og enighed, så de af hjertet og i troskab virkelig vil hinanden. Det er en af de vigtigste ting, der fremmer kærligheden og viljen til at holde sit ægteskab rent.”

Generelt har Luthers tanker og skrifter haft stor indflydelse på vores syn på ægteskabet i dag, mener Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet.

”Luther har i allerhøjeste grad påvirket vores syn på ægteskabet. Først og fremmest gjorde han jo op med det katolske syn på ægteskabet som et sakramente, hvor ægteskabet principielt er ubrydeligt. En af de væsentlige ændringer, Luther har bragt os, er muligheden for skilsmisse,” siger Svend Andersen. 

Ægteskabet en nødvendighed – også for seksualiteten

Før Luther gav sig af med ægteskabelige råd i sine skrifter, havde han været igennem et længere opgør med den katolske kirke om blandt andet netop ægteskabet.

Den katolske kirke så primært seksualiteten som et middel til at forplante sig, mens seksuelt samkvem for nydelsens skyld ikke var tilladt. Netop spørgsmålet om menneskets seksualitet var et af de emner, hvor Luther var uenig i den katolske lære.

”Luther havde et realistisk syn på menneskets seksualitet og så den som en naturlig del af det at være menneske. Og her var ægteskabet en ordning, hvori det seksuelle kunne udleves,” siger Svend Andersen.

Om seksualiteten og ægteskabet skrev Luther selv: ”Den naturlige lyst og drifterne har deres uforanderlige og nødvendige gang, som enhver ser og mærker. For at det derfor skal være lettere at undgå seksuelle synder, har Gud befalet ægtestanden, for at enhver skal have sin egen ægtefælle og lade sig nøje med det.”

Efter at Luther havde brudt med den katolske kirke, blev han også selv gift. I år 1525 giftede han sig med Katharina von Bora, der var tidligere nonne. Luther havde tidligere prøvet at gifte hende væk til en præst, som var næsten 40 år ældre end hende. Det var hun dog ikke interesseret i, så i stedet giftede han sig selv med hende, og sammen fik de seks børn i løbet af deres 21 år som husbond og hustru.

Luther så ikke bare ægteskabet som et middel til at tøjle syndige seksuelle lyster, men også som en nødvendighed for at holde sammen på livet. Gud havde velsignet ægteskabet som den ypperste måde at indrette livet på. Han skrev:

”Derfor har Gud også velsignet denne ordning rigt frem for alle andre og har skænket den alt, hvad der findes i verden, for at familien kan blive godt og rigeligt forsørget. Det ægteskabelige liv er altså ikke en leg eller en menneskelig opfindelse, men en fortræffelig ordning, og det ægteskabelige liv er guddommeligt seriøst.”

Protestantiske præsters mulighed for at gifte sig kommer også fra Luther. I modsætning til det katolske påbud, der går på at præster og munke skal leve i cølibat, så blev præsteægteskabet tilladt i de lutherske kirker som forbillede, forklarer Svend Andersen.

”Luther gjorde op med tanken om, at munke og præster skulle leve i cølibat, for han mente, at undertrykkelsen af seksualiteten kun ville medføre perversiteter. Han var jo for eksempel stærk modstander af homoseksualitet. Præster og munke skulle i stedet leve på samme vilkår som alle andre mennesker. Desuden kunne præsteægteskabet fungere som forbillede for andre ægteskaber,” siger Svend Andersen. 

På trods af Luthers egen modstand mod homoseksualitet bruges hans syn på ægteskabet og seksualiteten i dag til teologisk at retfærdiggøre, at par af samme køn kan blive viet i kirken. Det har været muligt i Danmark siden juni 2012, hvor Folketinget vedtog en ny ægteskabslov.

”Vielser af par af samme køn kan man teologisk acceptere, hvis man ikke læser Luther bogstaveligt, men i stedet lægger vægt på hans tanker om, at menneskets seksualitet er en kraft, der ikke kan undertrykkes. Man skal huske på, at Luther levede og skrev for 500 år siden, og at vi i dag ved meget mere om menneskets biologi,” afslutter Svend Andersen.

Andre læser lige nu