Luther iværksatte det første store folkeoplysningsprojekt

Martin Luthers pædagogik og den lille Katekismus, som blev publiceret i 1529 og indeholder kristendommens centrale budskab, udgjorde grundstenen i uddannelsen og opdragelsen af børn og unge i 450 år. Det ændrede sig dog i sidste halvdel af 1900-tallet

450 år. Så længe blev børn i danske skoler undervist i Martin Luthers lille Katekismus.

Læs også: 10 vigtigste om Reformationen

Selvom Luther selv kaldte bogen, der blev udgivet i 1529, for sin vigtigste bog, havde han nok ingen idé om, hvor stort et aftryk den kom til at sætte på dannelsen og opdragelsen af børn og unge i protestantiske lande i de efterfølgende århundreder.

Først og fremmest øvede Luther med sin lille Katekismus indflydelse på pensum. Men han fik også indflydelse på, hvem der fik adgang til det. For Luthers reformation kom til at betyde, at en langt større befolkningsgruppe end tidligere fik mulighed for skolegang.

Ove Korsgaard, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, forklarer, at Luther var den, der iværksatte det første store folkeoplysningsprojekt, som blandt andet indebar, at alle børn, herunder piger, skulle i skole.

”I 2000 år havde undervisning været forbeholdt en lille elite af mennesker. Det blev ændret af Luther med reformationen, for nu skulle alle i katekismusskole. På den måde har Luther haft enorm indflydelse på, at alle skulle undervises,” siger Ove Korsgaard.

Luthers oplysningsprojekt blev sat i værk, efter han havde været på rundtur til kirkerne i Sachsen. Her blev han forfærdet over at se, hvordan det stod til med både folkets og præsternes viden om kristendommen. Derfor udfærdigede han Den lille Katekismus, som på let forståelig vis skulle forklare den protestantiske kristendoms budskab.

Bogen blev oversat til dansk i 1532, altså bare tre år efter Luther havde skrevet den. Det var dog ikke kun selve bogen, der fik indflydelse på undervisningen. Med den lille Katekismus bidrog Luther samtidig til en vigtig pædagogisk nyskabelse: gentagelse, gentagelse og atter gentagelse.

”Luther lagde i sin pædagogik vægt på udenadslære. Man skulle gentage teksterne indtil de sad fast hos eleverne. Eftertidens børn lærte i høj grad at læse, fordi de skulle kunne Den lille Katekismus og salmerne udenad. Det har spillet en stor rolle for, at folket lærte at læse,” forklarer Ove Korsgaard.

Charlotte Appel, lektor i historie ved Aarhus Universitet, har forsket i dansk skolehistorie og deriblandt i, hvilke metoder og materialer man gennem tiden har brugt til at lære børn at læse. Hun er enig i, at Luthers lille bog har haft enorm indflydelse.

Med Den lille Katekismus steg forventningen til, hvad man skulle vide om den kristne lære, forklarer Charlotte Appel. Derfor begyndte lærere, præster og degne at lægge vægt på, at børnene skulle lære at læse, så de kunne tilegne sig det udvidede pensum.

”Man brugte en ABC til at lære børnene at læse. Og en ABC i 1500-tallet kan man nærmest kalde en pixi-udgave af katemismen. På første side havde den selve alfabetet, og derefter gik man direkte i gang med det første stykke, der var Fadervor. Så stavede børnene sig igennem,” siger Charlotte Appel.

Ifølge Ove Korsgaard har Luther haft indflydelse på de ligheder, der er mellem de nordiske lande. Han forklarer, at selvom man ikke præcist kan sige, hvor stor andel, der kan tilskrives Luther og reformationen, så ser han en sammenhæng mellem luthersk undervisning, og at de nordiske lande har udviklet sig i den samme retning.

”I mere end 400 år blev elever i Norden undervist efter Luthers lille Katekismus. Når vi har så meget til fælles i Norden, som vi har, hænger det til en vis grad sammen med, at vores dannelse er præget af reformationen og Luthers folkeoplysningstanker,” siger Ove Korsgaard.

Charlotte Appel påpeger, at man i hvert fald kan tale om en luthersk læsekultur i Norden. I Sverige var det dog i høj grad forældrene, som stod for læseundervisningen. Landets store sogne betød, at degnen eller præsten ikke altid kunne komme på husbesøg og undervise, som det ofte var tilfældet i Danmark.

”Det er påvist, at omkring 90 procent af befolkningen i Sverige kunne læse i midten af 1700-tallet, og det tyder alt på, også har været situationen i Danmark. De fleste forskere vurderer, at der i de lutherske områder i Europa var en relativt høj udbredelse af læsefærdigheder i trykte bøger,” siger hun og forklarer, at det at kunne læse trykte bøger, ikke betød, at man også kunne læse håndskrift.

Luthers indflydelse blev dog gradvist mindre i løbet af 1900-tallet. Og for 40 år siden skete der et radikalt brud med Luthers lille Katekismus, som ikke længere danner grundlag for kristendomsundervisningen og samfundets normdannelse.

”Med vedtagelsen af folkeskoleloven af 1975 ændrede kristendomsfaget karakter fra at være et forkyndelsesfag til at være et religionshistorisk vidensfag. Det er sket som led i hele den sekulariseringsproces, hvor kristendomsundervisningen ikke på samme måde som tidligere danner grundlaget for de samfundsetiske normer,” siger Ove Korsgaard.