Reformationen

Reformationen og arbejdet: Hvorfor er vi så flittige?

Ifølge Reformationens fader, Martin Luther, var Gud ligeglad med, om man var skomager eller borgmester, så længe man passede sit arbejde og gjorde det godt, fortæller historiker og seniorforsker ved Nationalmuseet Lars K. Christensen. Foto: Nima Stock/ritzau

Hvorfor er vi så flittige? Reformationen er årsag til danskernes høje arbejdsmoral, siger nogle. Men er det rigtigt? Hvilken rolle spillede Reformationen for danskernes arbejdsetik? Historiker og seniorforsker ved Nationalmuseet Lars K. Christensen svarer

Den lutherske idé fra Reformationen om arbejdet som et kald er vigtig. Den leder til en diskussion af og en refleksion over, hvorfor vi egentlig arbejder, og hvad idéen med arbejde er.

Når jeg er ude og holde foredrag, er det også det, folk gerne vil diskutere. De vil gerne høre om, hvorfor de får stress, og hvorfor de skal arbejde så meget.

Vi kunne derfor godt bruge mere tid i dag på at diskutere Luthers kaldsetik. Ifølge Luther var Gud ligeglad med, om man var skomager eller borgmester, så længe man passede sit arbejde og gjorde det godt.

Reformationen har påvirket arbejdskulturen, men...

Min bog om Reformationen og arbejdet (se faktaboks, red.) gennemgår den historiske udvikling af arbejdsmoralen- og kulturen. Jeg lægger egentlig kun op til debatten om vores nuværende syn på arbejde i slutningen af min bog, men det er i høj grad det, der fanger folk.

Ideen om, at der skulle være en særlig, protestantisk arbejdsetik, som er skyld i, at vi danskere er så flittige, som vi er i dag, tror jeg ikke helt på. Jeg anerkender, at Reformationen har haft en betydning for, hvordan arbejdskulturen i Danmark har udviklet sig, men i min bog peger jeg på andre historisk set mere nærliggende udviklingstræk, som også kan begrunde den arbejdsmoral, vi har i dag.

Her tænker jeg blandt andet på markedsøkonomien med sine store økonomiske forandringer fra slutningen af 1700-tallet og fremefter. Her fik vi landbrugsreformerne, der gjorde bønderne til selvejere. Det betød, at de måtte arbejde hårdt, dels for at betale kreditforeningerne og dels fordi, at hvis de skabte overskud, kunne de udvide bedriften.

Derudover begyndte lønarbejdet i det 19. århundrede at udbrede sig i byerne. Her så man tydeligt, at der sideløbende bredte sig en lønarbejdermentalitet, altså en opfattelse af, at der var en sammenhæng mellem den løn, man fik og den arbejdspræstation, man leverede.

Også arbejderbevægelsen har været med til at fremme en særlig arbejdskultur. Mange kender sloganet: ”Gør din pligt og kræv din ret”, som henviser til, at gør man sit arbejde godt og effektivt, er det grundlag for, at man kan rejse sociale og politiske krav som arbejder.

Slutteligt er velfærdsstaten selvfølgelig værd at nævne. Den udvikler sig op gennem det 20. århundrede og hviler på en i høj grad usagt aftale om, at vi knokler på vores arbejdsplads, men vi får til gengæld også noget for det.

Den protestantiske arbejdsmoral har spillet en stor rolle i sociologien og rækker helt tilbage til sociolog Max Webers bog om den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Men i dag bliver begrebet desværre brugt firkantet og tit på grænsen til det floskuløse.

I min bog om Reformationen og arbejdet har jeg et citat fra en debat på Christiansborg om arbejdsmarkedsreformer og bistand. Her udtaler en paneldeltager, at det selvfølgelig er svært at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke besidder en protestantisk arbejdsmoral.

På den ene side forholder jeg mig kritisk til denne unuancerede brug af begrebet, men samtidig fortjener Max Weber ros for at have bragt kultur- og idéhistoriske forklaringer på banen sammensat med mere klassiske økonomiske forklaringer på, hvorfor kapitalismen og vores arbejdsmoral har udviklet sig til det, den er i dag.