Serie: Mit ansvar som fadder

"Jeg overvejede, om jeg var et godt nok menneske til sådan en opgave"

Mathilde Storgaard Sørensen er 24 år og studerer fransk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Her sidder hun med sin nevø og fadderbarn, Samuel Ezra. Foto: Privat

Mathilde Storgaard Sørensen er kristen og finder stor ære og glæde i at være fadder til sin nevø. For hende er det vigtigt at være et forbillede, og det kan hun kun være i samarbejde med Gud

Tror du på Gud?
Jeg tror på Gud. Jeg er helt klart personlig kristen, og jeg tror på at Bibelens ord er sandt.

Hvornår stod du sidst fadder?
Jeg stod fadder i december til min nevø. Han hedder Samuel Ezra. Jeg stod faktisk også fadder for ti år siden. Det var til min kusine. Men jeg gjorde mig dog ikke så mange tanker om det på det tidspunkt.

Hvilket ansvar har du for de børn, som du har stået fadder til?
Jeg mener, at jeg har et ansvar for at bede for dem. Jeg har også et ansvar for at lære dem, om hvem Jesus er, om hvad Guds rige er og om Guds kærlighed til dem. Ansvaret ligger derfor både i at være forbeder og forbillede i den kristne tro.

Føler du, at du kan stå inde for det, som præsten sagde i kirken?
Ja, det følte jeg. Jeg mener nemlig ikke at jeg står alene med fadderopgaven. Det er sammen med Gud. Min søster har givet mig en kæmpe tillidsopgave ved at gøre mig til fadder. Men jeg ser det lige så meget som en opgave, jeg har fået af Gud.

Snakkede du med barnets forældre om fadderrollen inden dåben?
Min søster og svoger vidste, at jeg var moden til opgaven. Fordi de vidste, at det stod mig nært at være kristen. Derfor stolede de på, at jeg ville kunne give den tro videre til Samuel.

Det var ikke så meget en snak, der handlede om, hvad der skulle ske, hvis de døde. Det handlede mere om, at jeg skulle være der sammen med dem som forbeder og forbillede. Min opgave startede derfor den dag, hvor jeg blev fadder.

Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du sagde ja?
Jeg overvejede, om jeg var et godt nok menneske til sådan en opgave. Men da det gik op for mig, at jeg ikke skulle stå alene med det, fik jeg mere ro på. Jeg er nemlig lige præcis perfekt, som synder i Guds øjne.

Min søster og svoger havde også bedt til Gud om, hvem de skulle spørge, og hvem de skulle vælge. Så jeg må tro på, at Gud også giver mig evnerne til det.

Hvad betyder det for dig at stå fadder?
Det er både en af de største glæder og en af de største udfordringer, jeg nogensinde har fået. Og selvfølgelig også en kæmpe ære. Han er min nevø, som jeg elsker, og jeg kan se, hvor meget han har at lære. Derfor synes jeg, det er så stort at kunne stå fadder til ham, for jeg tror, at en af de bedste og vigtigste gaver, vi kan få som mennesker, er at blive Guds børn.