Matilde Trobeck: Jeg møder hverdagens engle på mit dørtrin

For influencer og iværksætter Matilde Trobeck kan det at være højgravid for første gang medføre et væld af frustrationer og usikkerhed, men en uventet hjælpende hånd eller beroligende kommentar kan gøre en dårlig dag god

For mig er hverdagens engle de personer, der på en eller anden måde giver god energi videre og ser en, selvom man ikke har bedt om det eller råbt højt om, at man har brug for det.

Hverdagens engle er de mennesker, jeg måske ikke kender eller ikke kender særligt godt, men som på en eller anden måde alligevel påvirker mit liv på en god måde. Det gør min dag bedre og giver mig samtidig lyst til at give det videre: Hvis der er nogen, der siger til mig, at jeg virkelig skal glæde mig til at blive forælder, eller at jeg har en sød kjole på, så har jeg lyst til at give det videre.

Jeg synes tit, jeg møder engle i hverdagen. Det kan være en gammel dame i elevatoren eller en, der hjælper med at løfte noget tungt nede i Netto. Som højgravid er en engel også en, der rejser sig for en i metroen. Det er ikke alle, der gør det, men det er så rart, når det sker. Det kan føles som en englegerning, når man står og sveder på Kongens Nytorv, at der lige er en, der spotter maven.

Min mand er også en engel, når han kommer hjem med aftensmad, har vasket tøj eller har købt blommer, som han ved, jeg elsker. Og så er han en kæmpe engel, fordi han bor sammen med en højgravid. Det burde han få en præmie for.

I forbindelse med min graviditet har jeg lavet en podcastserie, der handler om forskellige aspekter af livet med - eller uden - børn. I den forbindelse mødte jeg en kvinde, der ikke ønsker at få børn. Det synes jeg er spændende, for jeg forstår det ikke. For mig er det at få børn en grundsten i livet.

Vi sad og talte sammen, og hun sagde, at hun kunne se, at jeg var den fødte mor. At jeg allerede er en mor. Det gav mig bare sådan en god følelse indeni, fordi hun var den, hun var. Vi har ikke en relation til hinanden eller kender hinanden privat, så hun sagde det ikke bare for at være sød. Det var noget, der gjorde en usikker, kommende mor virkelig glad, at hun kunne se, at jeg har potentiale.

Et andet sted, hvor jeg møder engle i hverdagen, er derhjemme i form af små pakker og gaver, der nærmest dagligt ligger i postkassen eller foran min dør. De er fra nogle af de mange søde mennesker, der følger med på min blog, som sender gaver til min baby. Det er helt overvældende, og jeg er så taknemmelig.

Der ligger en ekstra dimension i det, når jeg ikke kender de mennesker, som sender gaver. For så er de virkelig gaver, der bliver givet. De giver dem ikke for, at jeg skal kunne lide dem, for jeg kender dem ikke og kommer nok aldrig til hverken at se eller møde dem.

Jeg kan godt finde på at give en gave til min mand eller en veninde for, at de skal tænke på mig, når de ser på den, men sådan er det jo slet ikke med de her gaver. De ligger bare der uden et kort eller nogen indikation af, hvem afsenderen er. Det er uselviske gaver, og de kan noget helt særligt. Jeg vil gerne sige tak, for det er sådan et vigtigt ord. Men det kan jeg ikke altid få lov til, fordi personen ikke vil have, jeg skal vide, hvem gaven er fra. Og det må jeg jo så respektere.

I denne tid er hverdagens engle for mig i høj grad de mennesker, der reagerer positivt eller hjælpsomt på min graviditet. Lige nu ligger babyen forkert, og det er ikke så smart. Jeg har skrevet om det på min blog, og har modtaget mange beskeder fra kvinder, der skriver, at det nok skal gå. De deler deres egne erfaringer og historier, som sommetider er meget personlige. De er nogle af hverdagens engle, fordi jeg kan sidde og læse alle deres støttende og opbakkende kommentarer om, at det hele nok skal gå.

I sådan nogle situationer føler jeg mig meget privilegeret over, at jeg har den her platform, hvor der er så mange, der læser med. Det gør, at jeg ikke føler mig alene, selv når det er svært.