Barrierefyldt vej mod flere unge i menighedsråd

Kun cirka 400 ud ad 17.000 menighedsrådsmedlemmer er mellem 18-35 år. Konsulent i Kirkefondet Charlotte Hofman-Bang regner med tallet bliver endnu lavere ved dette års valg Foto: Illustration af Rasmus Juul

Tunge arbejdsmetoder, store aldersforskelle og uoverskuelig lang bindingsperiode er nogle af de barrierer, som menighedsrådene møder unge med, mener konsulent i Kirkefondet Charlotte Hofman-Bang

En femtedel af folkekirkens medlemmer er mellem 18-35 år. Ud af dem var der i 2004 kun 2,4 %, som blev valgt i ind i et menighedsråd. Det svarer til 400 ud af 17.000 medlemmer på landsplan.

Konsulent Charlotte Hofman-Bang fra Kirkefondet arbejder til dagligt med problemstillingen, og hun regner med, at tallene for unge i menighedsrådene ved valget i år bliver endnu lavere end ved sidste valg.

Uoverskuelig lang tid
Vælges man ind i et menighedsråd, er man valgt for de næste fire år.

- Fire år er langt tid, - det er længere tid, end det tager at tage en bacheloruddannelse. Så langt ud i fremtiden kan unge ikke forestille sig, og de kan ikke overskue at binde sig for en så lang periode, mener Charlotte Hofman-Bang.

Få unge kirkegængere
Nedgangen af unge i menighedsråd kan også ses som en konsekvens af de få unge brugere af kirken.

I Kirkefondet ser vi nedgangen af unge i menighedsrådene som et symptom på en generel bevægelse i folkekirken. Mange når slet ikke til tanken om at gå ind i menighedsrådsarbejdet, for så langt, når de slet ikke ind i folkekirken, siger Charlotte Hofman-Bang

Aldersbarriere
Ofte er de unge, som er engagerede i menighedsrådene, spredt rundt om i sognene, hvor de er de eneste i deres aldersgruppe.

De unge jeg snakker med, siger at de er ydmyge over for systemet, for de kender ikke systemet. Det er svært at komme ind i et menighedsråd, hvis der sidder ti 60-årige, som har været i menighedsrådet de sidste 12 år. Det bliver hurtigt ensomt, og mange opgiver helt på forhånd at stille op, fortæller Charlotte Hofman-Bang

Tung arbejdsform skal blødes op
Frivilligkulturen har de sidste mange år ændret sig, og det betyder at menighedsrådenes gamle arbejdsmetoder ofte bliver en barriere for unges engagement.

Når man er ung og frivillig i dag, vil man have projekter, det skal gå stærkt, og man vil have indflydelse. Derfor vil regelforenkling, samt mere fokus på indhold og mindre administration tiltrække flere unge, mener Charlotte Hofman-Bang.
 
Ung i Kirken
Kirkefondet arbejder målrettet med forskellige tilbud til unge voksne, der vælger at engagere sig i menighedsrådsarbejdet. Et nyt samlet projekt kaldet Ung i Kirken,støttet af Y´s Men Danmark, giver unge i kirkens arbejde mulighed for at få en mentorordning og skabe et netværk.

De unge aner ofte ikke, hvad de er i kommet ind i, og mangler hjælp til at starte i menighedsrådet. Derfor får alle unge i menighedsrådene tilbudt en mentorordning. Det skal hjælpe dem med at lave kirke på deres præmisser på indenfor kirkens rammer.

Derudover opretter vi netværksgrupper til både frivillige og ansatte i folkekirken, samt laver en systematisk analyse i samarbejde med Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik af de unges forhold til folkekirken, fortæller Charlotte Hofman-Bang.