Indføring

Sådan foregår et menighedsrådsvalg

Der er menighedsrådsvalg hvert fjerde år. Denne artikel guider til, hvordan valgproceduren forløber efter den nye lov om menighedsrådsvalg trådte i kraft i januar 2020. Foto: Leif Tuxen

Forberedelserne til menighedsrådsvalget 2020 er godt i gang. Der er valg hver fjerde år til landets menighedsråd, og i år sker det efter en ny lov, der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Vi ser på, hvad det nærmere går ud på.

Valget af et menighedsråd forløber nu i tre trin, nemlig ved et første orienterende møde, dernæst ved en valgforsamling og afslutningsvist ved et egentligt afstemningsvalg. Det er med valgforsamlingen, den nye lov adskiller sig fra den gamle.

Orienteringsmødet
Forberedelsen til menighedsrådsvalget ledes af en af menighedsrådet valgt valgbestyrelse, som i samarbejde med rådet står for et orienteringsmøde. Menighedsrådet skal indkalde til dette orienteringsmøde senest to uger før mødet. Bekendtgørelsen skal ske ved en af sognets faste gudstjenester, på sognets egen hjemmeside og i den lokale presse.

Dette orienteringsmøde skulle have fundet sted den 12. maj, men på grund af den nuværende virus-pandemi har Kirkeministeriet i en bekendtgørelse fastsat, at orienteringsmødet skulle finde sted senest den 21. august. I langt de fleste sogne har orienteringsmøder da også været afholdt i løbet af de første par uger i august.

Hvad er så orienteringsmødets indhold? Mødet er offentligt, og ifølge Kirkeministeriets cirkulære (se Cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling) pointeres det, at orienteringsmødet har til formål at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet og at give information om valget til menighedsråd.

På mødet skal der således både orienteres om menighedsrådets arbejde i den forløbne funktionsperiode, om kommende opgaver og visioner og om rammerne for det forestående valg. Menighedsrådet kan også bruge orienteringsmødet til at undersøge, hvem der er interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere på efterårets valgforsamling.

Hermed er vi så ved menighedsrådsvalgets anden og måske vigtigste fase, nemlig afholdelse af en valgforsamling. Netop reglerne for afholdelse af en valgforsamling er det afgørende nye i loven om menighedsrådsvalg.

Valgforsamlingen
Valgforsamlingen afholdes den 15. september 2020, idet mødet bekendtgøres med tid og sted senest fire uger før ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de lokale aviser. Det er igen valgbestyrelsen, der står for bekendtgørelse og afholdelse af valgforsamlingsmødet. Ligesom orienteringsmødet er valgforsamlingen offentlig. Valgforsamlingen skal følge den af ministeriet fastsatte dagsorden:

1. Velkomst ved valgbestyrelsen.

2. Valg af dirigent (som ikke må være medlem af valgbestyrelsen).

3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.

4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.

5. Kandidaternes egen præsentation.

6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.

7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.

8. Skriftlig og hemmelig afstemning.

9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.

10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.

11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.

12. Eventuelt.

Som det fremgår af dagsorden for valgforsamlingsmødet, er der lagt op til, at der her bliver dannet et nyt menighedsråd. Valgbestyrelsen skal da også offentliggøre resultatet af valgforsamlingen hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Afstemningsvalg
Samtidig med offentliggørelsen af valgforsamlingens resultat skal det oplyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en alternativ kandidatliste. Indgivelsen af en sådan kandidatliste udløser så et egentligt afstemningsvalg. Hermed er der taget højde for, at der i sognet kan være kirkelige grupperinger, der ikke mener sig repræsenteret af de ved valgforsamlingsmødet opstillede og valgte medlemmer af det kommende råd. Ordningen er så, at de ved valgforsamlingen valgte danner en liste i forhold til den liste, der er dannet og som udløste afstemningsvalget. Afstemningsvalget skal finde sted ni uger efter valgforsamlingsmødet.

Indebærer den nye valglov en svækkelse eller en styrkelse af demokratiet i menigheden? Eller hvad er meningen i øvrigt med den nye lov? Regeringen (det vil sige kirkeministeren) har vel ønsket at forenkle valgproceduren ved at indskyde den såkaldte valgforsamling. Derved spares menighedsrådet også for udgifter til et egentligt afstemningsvalg. I alt fald kan man konstatere, at afstemningsvalg reelt er blevet en sjældenhed.

Kilder: Kirkeministeriet