LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Serie: Mit ansvar som fadder

"Jeg tilskriver ikke fadderopgaven et særligt kristent ansvar"

Mette Skov Myrup er 26 år og er praktikant på Kvinfo. Her sidder hun med sin nevø og fadderbarn, Sigurd. Foto: privat

Mette Skov Myrup er ikke-troende, men har alligevel stået fadder fire gange. For hende er en god fadder en, der er til stede i barnets liv og en, som præger barnet på en god måde

Mette Skov Myrup

Tror du på Gud?
Jeg er ikke-troende. Jeg tror, at religion og samfund skal adskilles. Jeg synes, det er for let at lægge sit eget ansvar fra sig i forhold til sine medmennesker og samfundet, når man er troende. Jeg har svært ved at sætte mig ind i, at der er nogen, der tror på en religion.

Jeg er socialist. Jeg tror på, at vi har et ansvar for hinanden. Jeg tror ikke, at alle i udgangspunkt er født lige. Selvom jeg er konfirmeret og døbt, har jeg i mange år set mig selv som ateist, men jeg bruger ikke det prædikat på mig selv længere.

Hvornår stod du sidst fadder?
Jeg stod sidst fadder for to måneder siden til min søsters dreng, Sigurd. Jeg har stået fadder fire gange i alt.

Hvilket ansvar har du for de børn, som du har stået fadder til?
Når jeg bliver spurgt, om jeg vil stå fadder til et barn, føler jeg, at det er forældrenes anerkendelse af min plads i dette barns liv. Jeg har et ansvar for, at de har det godt, for at beskytte dem og præge dem på en god måde i livet. Jeg har et ansvar for at give barnet de bedste vilkår.

Føler du, at du kan stå inde for det, som præsten sagde i kirken?
Præsten sagde ikke noget til os om den kristne tro. Vores rolle var bare at stå ved siden af barnet, da det blev døbt. Der var heller ikke noget, vi skulle skrive under på.

Min nevø og niece blev døbt i Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor de har en mere alternativ tilgang til dåbsliturgien. Jeg har ikke følt, at jeg har lovet noget, som jeg ikke kan holde. Jeg tilskriver heller ikke fadderopgaven et særligt kristent ansvar, men nærmere et ansvar for at være en del af barnets liv.

Snakkede du med barnets forældre om fadderrollen inden dåben?
Vi er generelt konfirmeret og døbt i min familie, men mest ud fra den traditionelle kulturkristne tanke. Det er ikke religiøst for os. Så der var vi ret enige.

Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du sagde ja?
Jeg kan huske, første gang jeg stod fadder. Det er fem år siden. Der gjorde jeg mig mange tanker om, hvorvidt jeg overhovedet ville med i kirke, fordi jeg var ateist. Til sidst kom jeg dog frem til, at det også handler om tradition og om et generelt ansvar overfor barnet.

Hvad betyder det for dig, at stå fadder?
Det betyder rigtig meget for mig at blive spurgt, fordi det er en anerkendelse fra forældrene. De vil gerne have, at jeg er en del af det barns liv, og det bliver jeg stolt over.