Middelalderhistorien bliver levende ved Sct. Bendts Kirke

I Ringsted kan man opleve en vigtig del af Danmarkshistorien omkring kirken Sct. Bendts. Her viser kalkmalerierne, hvordan en dronning lavede politisk propaganda, og omkring kirken levendegøres middelalderkulturen

Året er 1286. Kong Erik Klipping bliver dræbt i Finderup lade. Enkedronning Agnes smeder rænker mod marsk Stig og stormændene og sikrer tronen for den umyndige kongesøn Erik Menved.

Dette historiske motiv kan ses på det store kalkmaleri i hvælvingen i Sct. Bendts Kirke. Det er et stykke politisk kunst – og en del af historien om Agnes’ spil om magten.

Den 17. – 19. august 2018 er der middelalderfestival i Ringsted, og her vækkes historien til live. Ifølge programmet kan man møde Dronning Agnes, Marsk Stig og de andre dømte for mordet på kong Erik klipping, der blev myrdet i Finderup lade. Derudover kan man møde middelalderen "popstjerne," Rumelant, på årets festival.

Historien opføres som teater i Sct. Bendts Kirke. Festivalen byder også på middelalderboder og food court, musik og gøgl, ridderturneringer og kampopvisninger samt fortællinger, aktiviteter og leg.

Men det centrale punkt i middelalderfestivalen er Sct. Bendts kirke. Først lidt om kirkens historie og så går vi på opdagelse i kalkmaleriet, hvor dronning Agnes troner.

Sct. Bendts kirke

Oprindeligt lå der her en frådstenskirke (frådsten er en porøs kalktype, red.) opført i 1082 af benediktinermunke. Men den 25. juni 1170 blev den nuværende teglstenskirke indviet ved en storslået ceremoni.

Manden bag byggeriet var selve kongen, Valdemar den Store. Han ønskede en gravkirke for sin far, hertug Knud Lavard, som var dræbt i Haraldsted skov i 1131. Knud Lavard var ophøjet til helgen – og det krævede selvsagt en monumental kirke som begravelsessted. Valdemar den Store indkaldte bygningshåndværkere fra Lombardiet, der var i stand til at bruge det ny materiale, teglstenen, som kirken skulle opføres i. Kirken fremstår i dag som et af vore smukkeste eksempler på en romansk teglstenskirke.

Med gravlæggelsen af sin far ønskede kong Valdemar at konsolidere sin magt, hvilket ved kirkeindvielsen blev understreget ved, at Knud Lavards ben blev nedlagt i et gyldent skrin og indsat i kirken. Og samtidig blev Valdemars søn Knud kronet som sin fars efterfølger. Alt sammen forestået af rigets ærkebiskop, Eskild.

Kirkens historiske midtpunkt er kongegravene, som er placeret i gulvet i midtergangen tæt på korskæringen og under den centrale hvælving med kalkmalerierne. Sct. Bendts Kirke er den kirke i Danmark næst efter Roskilde Domkirke med flest kongegrave.

Her ligger hele Valdemarslægten begyndende med Knud Lavard og afsluttende med den prangende grav over kong Erik Menved og dronning Ingeborg oppe i koret. Denne grav har stadig sin oprindelige gravplade, en stukken messingplade med ansigterne udformet i alabast - dog en senere udførsel.

Centralhvælvingen

Og netop kalkmalerierne i centralhvælvingen skal vi se lidt nærmere på. De er blevet udført i slutningen af 1200-tallet. I det østlige felt ser man Kristus som himmelkongen. Han holder evangeliebogen i den ene hånd og velsigner med den anden. Ved hans side er jomfru Maria, der tilbeder sin søn.

I det sydlige felt i hvælvingen er man Erik Plovpenning. Han er fremstillet som en helgen på en tronstol med rigsæble og scepter. Ved siden af hovedmotivet ses scener fra mordet på Erik Plovpenning på Slien. De små scener på felterne i vest og nord fortsætter historien.

I det vestlige felt er hovedmotivet Knud Lavard som helgen med sejrsfane og hænderne løftet velsignende.

Dronning Agnes

Og så i det nordre felt sidder dronning Agnes som hovedfiguren. Dronning Agnes blev i gift med Erik Klipping i 1273 og spillede allerede som ganske ung dronning en aktiv politik rolle. Efter drabet på Erik Klipping i Finderup lade 1286 tog hun del i regeringen af landet, indtil sønnen Erik Menved blev myndig.

Det er uden tvivl på dronning Agnes' initiativ, at kalkmalerierne er udført. Fremhævelsen af drabet på Erik Plovpenning skal vise, at der er tale om et martyrium. Agnes havde øjensynligt en interesse i at få Erik Plovpenning ophøjet til helgen og dermed få Abel og hans slægt brændemærket som brodermordere. Samme Abel-slægt blev dømt for mordet på hendes mand kong Erik Klipping. Alt sammen historier, som var parallel til valdemarslægtens stamfader, helgenen Knud Lavard.

Jo, kalkmalerier kan altså også indeholde politiske budskaber!

Dronning Dagmar, Valdemar Sejrs første hustru, spiller også en stor rolle i kirken. En kopi af Dagmarkorset kan ses i kirken. Og så er der både et freskomaleri og et billedhuggerarbejde af den berømte og folkekære dronning.

Bemærk også udskæringerne over kannikkestolene oppe i koret. Og så er der et museum i kirkens sydlige tværskib.

Alt i alt er et besøg i Sct. Bendts kirke en sand lystvandring i dansk middelalderhistorie, dens kunst og arkitektur.