Mig og Luther

Kernen af Luthers teologi lever, men den er godt gemt

Jeg ville ønske mig en meget mere klar og livskraftig forkyndelse af både lov og evangelium. Og så er det nemt at sige, at Luther ville ønske det samme, skriver kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer. Foto: Lars Hellmund

Folkekirken er forpligtet på noget grundluthersk. For Luther gjaldt det om at revitalisere kristendommen. I dag vil det kræve mere end en enkelt tur i kirke, for at få øje på hans betydning, mener kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer

Hvad ville Luther sige, hvis han besøgte nutidens folkekirke? Og hvad kan vi lære af Luther i dag? I anledning af 500-året for Reformationen har kristendom.dk stillet forskellige teologer og kirkefolk fem spørgsmål om Luther.

Her er det Rasmus H.C. Dreyer, adjunkt i Diakonissestiftelsen og formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, der svarer på spørgsmålene.

Hvad betyder det for dig at være luthersk?

Som reformationshistoriker bør svaret prompte være: Jeg er kristen – ikke lutheraner. I datiden var ”luthersk” et skældsord. Reformatorerne kaldte katolikkerne for papister, fordi de mente, de dyrkede paven (papa) frem for Kristus; ergo var de ikke kristne. Omvendt blev reformatorerne kaldt for lutheranere – at de dyrkede Luther og ikke Kristus.

Ingen af os kan naturligvis komme bagom historien, og som kristen i dag vedkender jeg mig at være lutheraner. Det er Luthers teologi, der er prismet, hvorigennem jeg forstår kristendommen. Det er både en historisk arv, jeg må forholde mig til som historiker, og en teologi, jeg som præst også opfatter som den sande fortolkning af kristendommen – fordi gudsforholdet i lutherdommen er umiddelbart og ikke formidlet.

Det er for mit vedkommende kernen i at være lutheraner: at jeg har et direkte forhold til Gud, fordi han kom til mig igennem Kristus. Jeg kan interessere mig for - og lære af - historien og traditionen, men Gud forholder jeg mig direkte til gennem åbenbaringen i Kristus og vidnesbyrdet i Bibelen.

Er der nogle af Luthers tanker, du har svært ved at forlige dig med?

Nej. Det overrasker måske, men vi må huske, at vi med Luther også har at gøre med en historisk person og derved en historisk teologi. Det vil sige, at nogle af hans tanker kan gøres gældende i dag; kernen i hans teologi er stadig sande ord. Derimod er der andre udsagn, som vi for det første ikke kan forstå uden at forstå hans samtid, og for det andet ikke ’har brug for’, fordi de ofte er sagt eller skrevet af Luther i en bestemt situation, som vi ikke nødvendigvis kan overføre en-til-en til i dag.

Men omvendt, så kan tanker, vi troede var irrelevante, pludselig vise sig at have noget at sige – fordi vores situation ændrer sig. Hvor udfaldene mod jøderne langt henad vejen var uretfærdige (for at gøre en lang historie kort), er Luthers bekymring for tyrkernes fremtog i datidens Europa, og hvordan man eventueltskulle forholde sig til at være kristen under pres fra islam, pludselig ret så sigende. Og her er nogle af Luthers råd på mange måde værd at revitalisere: Prædik og bed.

Hvad kan vi lære af Luther i dag?

Som evangelisk-luthersk er forkyndelsen helt central. Det er den sande forkyndelse og sakramenternes forvaltning, der er definerende for kirken, som det hedder let omskrevet efter Luthers professorkollega, Melanchthons Den Augsburgske Trosbekendelse fra 1530. På den måde er folkekirken forpligtet på noget grundluthersk, men det gælder også i videre forstand. For Luther gjaldt det om at revitalisere kristendommen.

Jeg plejer at beskrive det sådan, at selvom vi opfatter senmiddelalderen som vældig religiøs, så var den i Luthers øjne sekulariseret – kristendommen var i forfald, og kun igennem en styrket forkyndelse, undervisning og ægte kristen livsførelse, var der håb for verden. Det særlige ved Luther er så, at han påpeger dette ved at understrege syndsbevidsthedens betydning. Netop når vi indser, at vi er ude af stand til ved egen hjælp at arbejde os frem til frelse eller Guds rige på jorden, bliver vi sat fri til at være ægte mennesker: syndere og retfærdige, der med Gud i ryggen og i bevidsthed om egne fejl og mangler kan handle til gavn for vores næste.

Da jeg underviste konfirmander, kaldte jeg ofte den lutherske kristendom for den mest realistiske form for religion. Fordi vi her får et realistisk billede af mennesket: Som synder – og så kommer tilføjelsen: Retfærdig i kraft af den udefrakommende instans, Guds nåde. Nåden er eneste vej ud af synderens selvtilstrækkelighed.

Hvad ville Luther mene om folkekirken anno 2017?

Måske ville Luther genkende formen og dele af liturgien – men det ville kræve mange ganges kirkegang, før han fandt ud af, at det er kristendom i hans aftapning, der formelt prædikes i kirkerne. Kernen af Luthers teologi lever, men den er godt gemt i den brede danske kristendom. Jeg ville ønske mig en meget mere klar og livskraftig forkyndelse af både lov og evangelium. Og så er det nemt at sige, at Luther ville ønske det samme.

Har du et yndlingscitat af Luther?

Hellere kernen af teologien end løsrevne citater. Men skal jeg være med på legen, holder jeg meget af denne sætning: ”Det er troens natur, at den beviser sin kraft i frygten, i døden, i synden, og i alt hvad der gør et menneske svagt og modløst.” Det kan kun siges af en teolog, der har begreb om troens helt særlige betydning for både gudsforholdet og det enkelte menneske.

Rasmus H.C. Dreyer, adjunkt Diakonissestiftelsen og formand for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie.