Mig og min julesalme: Jeg ønsker at udbasunere julens glæde

"En ny julesalme skulle gerne både ordmæssigt og melodimæssigt tale ind i vort nutidige liv. Sprog forandrer sig, og der kommer nye billeder og begreber. Men det glædelige budskab er dog stadig den samme. Og så forsøger jeg kun at skrive noget, der ikke før er skrevet. 'Et barn er født i Betlehem' behøver jo ikke genskrives," siger præst og salmedigter Karsten Højrup Petersen. Foto: Nils Rosenvold/ Denmark

Sognepræst Karsten Højrup Petersen skrev salmen Det er glædens tid, da han manglede en salme om hyrderne på marken og englen. De er nemlig et børnevenligt billede på lyset i den mørke december, mener han.

Hvad fik dig til at overveje at skrive en ny julesalme?

"Jeg skrev salmen Det er glædens tid op til julen 2008. Der havde vi i sognet besluttet at lave en særlig juleaftensgudstjeneste for de mindste. Jeg havde i Søndermarkskirken i Vejle to julegudstjenester, hvor der langsomt kom færre og færre familier med små børn."

"Årsagen var for mange, at kirken var så fyldt, at der ikke rigtig var plads. At sidde med små børn på skødet hele gudstjenesten er anstrengende for både børn og forældre. Vi ville lave fortællingen, så alle piger skulle være engle, og alle drenge være hyrder. De fik hver en stjerne eller et får på en stang."

"Da vi så skulle vælge salmer, manglede vi en børnevenlig salme, der havde hyrder og engle med alle handler mest om de vise mænd. Det fik mig til at skrive om den for børnene og for vi andre barnlige sjæle glædelige tid."

LÆS OGSÅ: Min julesalme har skyline og etageejendom

"Melodien blev til af folkemusikeren Søren Krogh. For nylig blev han kåret til årets sangskriver ved Danish Music Awards Folk, og jeg havde tidligere arbejdet sammen med ham, så han var med på at give min tekst liv med sin glade melodi."

Hvad er det særlige ved din julesalme i dine øjne?

"Det særlige i 'Det er glædens tid' er dens fortælling om hyrderne på marken og englene. Den del af julefortællingen passer meget fint til vores erfaring af lyset i den mørke december."

"Salmen fortæller også vor tradition om at tænde lys og giver den teologiske forklaring om barnet som Guds kærlighed på jord. Sidst opfordrer den os til at være både som hyrden, der lytter, og som englen, der synger noget, som netop en julegudstjeneste giver mulighed for."

Hvilken stemning har du ønsket at få frem i salmen?

"Med salmen ønsker jeg at udbasunere julens glæde. I andre af mine julesalmer lader jeg både julens sorg og ensomhed blive udtalt. For, hvor megen glæde har været, kan smerten også være stor i savnet."

LÆS OGSÅ: "Vi har brug for både kirkelige og verdslige julesange"

Hvilke egenskaber eller kendetegn mener du nyere julesalmer har i forhold til de gamle traditionelle?

"En ny julesalme som 'Det er glædens tid' skulle gerne både ordmæssigt og melodimæssigt tale ind i vort nutidige liv. Sprog forandrer sig, og der kommer nye billeder og begreber. Men det glædelige budskab er dog stadig den samme. Og så forsøger jeg kun at skrive noget, der ikke før er skrevet. 'Et barn er født i Betlehem' behøver jo ikke genskrives."

Har du nogensinde haft din egen julesalme på programmet for en af dine juleaftensgudstjenester?

"Generelt er jeg forsigtig med at bruge mine egne salmer. Det bliver derfor oftest ved gudstjenester, hvor der kun kommer den faste menighed. Den faste menighed har vænnet sig til, at jeg kan byde ind med nyt, og oftest får jeg også god respons."

"Til tider har jeg brugt en af dem som korsang. Sådan har det været et år ved de almindelige juleaftensgudstjenester, hvor I mørke og kulde blev en del af min prædiken. Det år kom en del enker forbi udenfor og sagde tak, at jeg turde lade den del også være med. De følte sig båret, da der blev sat ord på virkeligheden samt peget på glæden og håbet."

"'Det er glædens tid' brugte vi ved den første af vore 'juleaften for de mindste', hvor også koret bar det meste af sangen. I år har jeg planer om at bruge den ved et par særlige gudstjenester op til jul."

LÆS OGSÅ: Se oversigt over 10 kendte julesalmer

Er der en julesalme, du gerne selv ville have skrevet?

"Ja, Dejlig er den himmelblå er både god, kendt, forståelig og nem at synge. Så havde den ikke været skrevet, ville jeg have håbet, at jeg kunne have gjort det. Min yndlingsjulesalme er dog Julebudet."

Det er glædens tid af Karsten H. Petersen:

1. Det er glædens tid,
selv om det er mørkt og koldt.
Og vi tænder lys,
som et tegn på liv og håb.
For, et barn er født
som Guds kærlighed på jord.
Ja, et barn er født
som Guds kærlighed på jord.

2. I den mørke nat
lå der hyrder på en mark.
De sku være først
til at hører glædens ord;
At et barn er født
som Guds kærlighed på jord.
Ja, et barn er født
som Guds kærlighed på jord.

3. På en himmel klar
var der englekor i flok.
Som et lys var de
og det ord, de sang om fred.
For, et barn er født
som Guds kærlighed på jord.
Ja, et barn er født
som Guds kærlighed på jord.

4. Det er glædens tid.
Ordet lyder nu for os.
Lyt som hyrden god.
Syng som englen højt i kor;
At et barn er født
som Guds kærlighed på jord.
Ja, et barn er født
som Guds kærlighed på jord

Se noderne til salmen her.

Karsten Højrup Petersen er præst i Sct. Nicolai Sogn i Vejle. Som præst i Vejle har han i flere år været koordinator ved de store salmesangsprojekter, der samler godt 2000 børn til salmesang i fem af kommunens kirker. Han har blandt andet skrevet julesalmerne I mørke og kulde og Jul i december.