Salmebogsjubilæum 450 år

Mikael Rahbæk Andreasen: Vi burde synge meget mere sammen

Mikael Rahbæk Andreasen begyndte først for alvor at forholde sig til salmebogen for 10 år siden, da han fik et eksemplar af en veninde, der var forarget over, han ikke ejede en salmebog. Foto: Rune Lundø

Salmen skal indeholde en snert af mystik. Livet er mystisk og gådefuldt, mener musiker Mikael Rahbæk Andreasen, som står bag musikprojektet Kloster. Vi har stillet ham seks spørgsmål i anledningen af Den Danske Salmebogs 450 års jubilæum

Hvad betyder Den Danske Salmebog for dig?
Bortset fra de kendte højtidssalmer er jeg ikke opvokset med et nært forhold til salmebogen. Det var måske først for cirka ti år siden, hvor en veninde forærede mig en salmebog i mild forargelse over, at jeg ikke havde et eksemplar i mit hjem, at jeg for alvor begyndte at forholde mig til den.

Et par år senere lavede jeg så en plade med nyskrevne melodier til udvalgte salmer derfra, og i dag hjulpet på vej af mit arbejde som kirkemusiker ved Bellahøj kirke er jeg ved at få et tiltagende nært forhold til Den Danske Salmebog.

Af konkret betydning kan jeg nævne den følte værdi af, at salmerne rummer både fremdrift og gentagelse: En melodisk fremdrift i en salme, der afsluttes eller dør ved afslutningen af et vers for så igen at opstå ved næste vers’ begyndelse. Lidt som tiden og årets gang. Som i fællesskab at synge en form for naturens cyklus ind i kroppen. Det tror jeg ikke er usundt.

Fortæl om en situation, hvor du har haft en særlig glæde af salmebogen.
For nogle år siden spillede jeg en række fængselskoncerter. Til en af dem endte jeg undervejs med at synge et par salmer fra salmebogen sammen med de indsatte.

Umiddelbart efter vi havde sunget H.C. Andersens "Jeg har en angst som aldrig før" (Den Danske Salmebog 502), protesterede en enkelt indsat over, at det var en upassende salme af mig at vælge at synge med folk i deres livssituation. En anden brød dog hurtigt ind og mente derimod, at salmen netop havde sat ærlige ord på, hvordan de reelt havde det.

Det udviklede sig spontant til en god samtale blandt de indsatte om betydningen af at sætte ord på svære ting i livet og om den hjælp, en salme eksempelvis kan være, hvis man ikke selv har eller formår at finde de rette ord.

Efter et kvarters tid, hvor jeg mest bare havde siddet og lyttet til deres samtale, spurgte jeg forsigtigt, om det var i orden, at jeg fortsatte koncerten. Det var det. Og så fortsatte jeg, mens jeg glædede mig over, hvor værdifuldt det havde været at synge et par salmer sammen.

Hvad skal en god salme indeholde?
Åh, det kan jeg umuligt svare udtømmende på. Jeg mangler endnu også at høre den perfekte definition på, hvad en salme præcist er. Men en god melodi, der drager og fænger og understøtter, men ikke overdøver teksten (hvor diffust det end måtte lyde), er afgørende.

Og så skal salmeteksten gerne lykkes med at være umiddelbart appellerende for folk at synge med på, samtidig med at livet, troen, skaberværket og alt det andet, salmerne beskæftiger sig med, fremstår lidt større og mere forunderligt for én, end før man sang den. Og også gerne en lille snert af mystik for min skyld. Livet er også mystisk og gådefuldt.

Egentligt kan jeg godt lide, når min bekendte og tragisk nyligt afdøde salmedigter Simon Grotrian sagde, at man ikke skal knække tungen på en salme, og at den skal indeholde en god portion salt.

Hvad kan salmerne give danskerne?
Uh, man skal træde varsomt med at snakke om det nationale i disse tider, og jeg er bestemt ikke at finde på noget nationalistisk hold. Men det betyder ikke, at det er betydningsløst for mig at være dansk, og jeg finder stor værdi i at holde mit kulturelle ophav positivt i live. Det tænker jeg blandt andet, at salmer og fællessang i det hele taget er ret godt til.

Noget af det bedste, jeg husker fra min folkeskoletid, er den ugentlige morgensang, der var på tværs af klasser, og jeg er ikke i tvivl om, at det for mig var bidragende til at skabe en vigtig fællesskabstænkende identitet. Vi burde synge meget mere sammen. Salmer og alt muligt andet. Derudover giver salmerne danskerne en aktiv stemme ved folkekirkens højmesse. En stemme, jeg elsker at være en del af.

Bør salmebogen opdateres?
Ja, men ikke for enhver pris. En opdatering blot for at gøre salmebogen ”tidssvarende” er ikke et godt nok argument for mig, men hvis der bliver skrevet nye salmer med nok tyngde og kvalitet, vil jeg kun hilse dem velkommen.

Jeg vil også have det fint med at luge ud i salmebogen, hvis der er salmer som i praksis stort set aldrig bliver brugt. En opdatering kunne også være at tænke mere i omskrivning af melodier.

Men ja, opdatering er en svær disciplin, og jeg har det omtrent lige så anstrengt med folk, for hvem fornyelse ukritisk i sig selv fremstår som en værdi som med folk, der synes at betragte salmebogens udvalg som en hellig skrift, der ikke må røres ved.

Hvad er din favoritsalme?
Jeg tror ikke, jeg har en decideret favoritsalme. Det varierer lidt og påvirkes både af årets gang og af diverse højtider. Men jeg har et særligt forhold til Grundtvigs vist lidt mindre kendte og brugte "Urolige hjerte" (Den Danske Salmebog 44).

Jeg blev betaget af den smukke tekst. Og uden selv at kende originalmelodien gav jeg den en ny melodi til pladen "Ni salmer og en aftensang". ”Urolige hjerte! Hvad fejler dig dog? Hvi gør du dig smerte, du ej har behov? Er han ej min Fader, som råder for alt? Er ej mine tanker og hovedhår talt, og har ej den bedste til ven mig udvalgt?” Altså, hvem kan ikke have glæde af og brug for at synge de linjer i ny og næ?

Efterfølgende har jeg løbende gennem årene modtaget henvendelser fra folk om, at den salme på min melodi er blevet enormt værdifuld for dem. En præst i England (der forstår en del dansk) har lavet en smuk engelsk oversættelse af teksten efter at have hørt min version.

Det har været rørende at opleve, at noget, jeg slet ikke skrev med fællessang for øje, nu lever et stille aktivt liv forskellige steder rundt omkring og langsomt bliver fælleseje. Så måske er det min favoritsalme.

Mikael Rahbæk Andreasen er sangskriver i musikprojektet Kloster, kirkemusiker ved Bellahøj kirke og bidragsyder til Kirkesangbogen.