Mikael Wandt Laursen: Kristne værdier er frugter af troen

Mange gange bruges ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det. I denne series fjerde og sidste interview spørger kristendom.dk generalsekretær for FrikirkeNet, Mikael Wandt Laursen, hvad han forstår ved ’kristne værdier’

Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet, en landsdækkende organisation for frikirker, og har det ambivalent med udtrykket ’kristne værdier’. På den ene side er han glad for, at udtrykket medvirker til at give kristendommen en plads i den offentlige debat. På den anden side oplever han ’kristne værdier’ være lidt af et modeudtryk, der siger mere om vores samtid end om vores tro:

”Vi lever i en tid, hvor man gerne vil plukke troens frugter, men ikke vande troens træ,” forklarer han. Og det er en afgørende problemstilling ifølge Mikael Wandt Laursen. For Jesus prædikede ikke værdier, Jesus prædikede tro.

”En samtale om kristne værdier kan meget nemt blive en pseudosamtale om tro, hvor troen ikke rigtigt kommer til orde,” uddyber han.

”Men heldigvis er der en forandring i folkehavet, som er enormt interessant at følge. Det er som om, det er blevet mere normalt at tale åbent om den kristne tro. Det har vi brug for mere af, og ikke kun talen om værdier, selvom jeg godt er klar over, at talen om værdier er langt mere tilgængelig i en politisk sammenhæng,” slår Mikael Wandt Laursen fast.

Frugter af troen
For Mikael Wandt Laursen er de kristne værdier nemlig det, som udspringer af troen. Han nævner blandt andet mildhed, ydmyghed, mådehold, troskab og ikke mindst næstekærlighed i reference til Paulus’ brev til Galaterne:

”Når Paulus taler om frugter, så er det som noget, der udspringer næsten automatisk af troen. Når vi vandrer troens vej, så springer frugterne ud af vores liv. For mig er kristne værdier hele det reservoir af frugter,” forklarer han.

Personligt er der nogle frugter af den kristne tro, som betyder mere for Mikael Wandt Laursen og det liv, han lever. Det er ikke altid de samme frugter, som er lige vigtige. Det er betinget af den livssituation, han befinder sig i.

”Hvis du spørger mig om tre-fire år, så håber jeg, at der er andre frugter, der er de vigtigste for mig personligt,” siger Mikael Wandt Laursen og smiler.

På grund af sygdom i familien er det for øjeblikket særligt udholdenhed, som han synes er værdifuldt. Det indebærer ærlighed og troskab at prioritere det at sætte andre højere, end man sætter sig selv.

”Det er nogle frugter som er blevet mig givet igennem min tro. Jeg skal ikke selv producere al min udholdenhed. Jeg kan bede Gud om at hjælpe mig med den udholdenhed. Og jeg vandrer i en forvisning om, at Gud bærer mig midt i det svære,” uddyber han.

Frugterne i det danske samfund
I Danmark er næstekærligheden rodfæstet, mener Mikael Wandt Laursen, i den forstand, at man er forpligtet over for de mennesker, man møder, om man kender dem eller ej.

”I andre kulturer har man stammenæstekærlighed, hvor den er gruppebaseret. I Danmark har alle mennesker en ubetinget værdi, og skal behandles der efter. Det er et utroligt vigtigt sted, hvor det kristne menneskesyn trænger meget klart i gennem i vores samfund.”

”En anden ting som er stærk, er vores ærlighed i forstand af tillid til hinanden,” siger han og uddyber:

”I mit nuværende arbejde møder jeg mange mennesker, og nogle af dem kan være uenige med mig. Og der bliver jeg slået over hvor meget, det betyder at mødes over en kop kaffe ansigt til ansigt. I stort set alle tilfældene viser der sig altid en tillid, at der er noget, man kan bygge på i det mellemmenneskelige møde,” forklarer Mikael Wandt Laursen.

Næstekærligheden er under pres fra individualismen
Der er flere kristne værdier, som Mikael Wandt Laursen vil mene er under pres i det danske samfund. For eksempel peger han på, at næstekærligheden er under pres fra individualismen, ligesom troskabet også er det.

”Der er nogle tilfælde, hvor du ikke kan være sikker på, at du som menneske har værdi. Det er eksempelvis, når det kommer til samfundsdebatten omkring aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp er for mig et frontalangreb på næstekærlighed,” slår han fast.

”Hvis du er ældre menneske i Holland, som ligger andre til last og ikke kan yde noget, så ligger den aktive dødshjælp lige for, som loven er nu. Det er det modsatte af næstekærlighed,” siger han.

”Troskab er også en vigtig værdi for mig. Tag ægteskabet for eksempel. I bibelsk forstand er det jo en pagt, man indgår. En pagt er ikke en aftale, men en ny virkelighed, der bliver etableret. I vores samfund er pagten blevet reduceret til en aftale, der kun holder, indtil vi ikke vil mere,” konstaterer Mikael Wandt Laursen.

Han peger desuden på, at mådehold og ydmyghed er beslægtede frugter af troen, der begge er kristne værdier, som det skorter på i Danmark. De er ifølge Mikael Wandt Laursen beslægtede, fordi det i begge tilfælde handler om at anerkende, at man ikke er verdens centrum. At det skorter på mådehold, ser han tydeligst, men ikke udelukkende, i forbindelse med klimaudfordringerne. At det skorter på ydmyghed, er tydeligst i den polariserede debat omkring identitetspolitik, hvor vi ikke er gode til at lytte til hinanden

”Jeg hørte engang én sige at ’kun en dåre frygter ikke havet.’ Havet, det elsker vi. Samtidig frygter vi det, fordi vi er klar over, at det er større end os selv. På samme måde forholder det sig med Gud: Kun en dåre frygter ikke Gud. For vi elsker Gud samtidig med, at vi erkender, at Gud er så meget større, end vi kan begribe og forstå. Det kalder på en ydmyghed i os. At vi ikke har regnet det hele ud, at vi ikke altid kan løse det, at vi ikke altid har kontrollen. Det synes jeg i den grad, vi mangler i vores samfund, hvor vi netop tror, at vi kan styre alting og finde hoved og hale i det hele. Der tror vi, at vi er vores egen Gud, og det er her, vi kommer til kort.”